Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forord.
En trinviis sremadskridende Forfatter-Virksomhed, der tog sin Begyndelse med
»Enten—Eller«, seger her sit afgjørende Hvilepunkt, ved Alterets Fod, hvor For-
satteren, personligt sig sin Ufuldkommenhed og Skyld selv bedst bevidst, ingenlunde
kalder sig et Sandheds-Vidne, meu kun en egen Art Digter og Tænker, der, »udeu
Myndighed-O intet Nyt har havt at bringe, men ,,villet læse de individuelte, humane
Existens-Forholds llrskrift, det Gamle, Bekjendte og fra Fædrene Overleverede igjen-
nem endnu engang, om muligt paa en inderligere Maade« (jvf. min Esterskrift til
»Assluttende Efterskrift«).
Saaledes vendt har jeg her intet videre at tilseie Dog lad mig blot udtale
Dette, hvad der paa en Maade er mit Liv, mig mit Livs Indhold, det-k- Fylde, dets
Lykke, dets Fred og Tilfredshed — Dette eller denne Livs-Anskuelse, der er Men-
neskeligheds og Menneske-Liighedens Tanker christeligt er ethvert Menneske (deu Enkelte),
ubetinget ethvert Menneske, euduu en Gang, ubetinget ethvert Menneske Gud lige nær-;
og hoorledes nær og lige nær? elsket as ham. Altsaa Liighedeu er der, den uendelige
mellem Menneske og Menneske. Er der nogen Forskjel, o, denne Forskjel, hvis den er,
den er som Fredsontmeligheden selv; uforstyrret forstyrrer den ikke i fjerneste Maade
Liigheden, Forskjellen er: at Een betænker, at han er elsket, maaskee Dag ud og Dag
ind, maaskee i 70 Aar Dag ud og Dag ind, maaskee knn med een Længsel, efter Evig-
heden, sor ret at kunne tage fat og fare sort, sysler med denne salige Beskjeftigelse,
at betænke, at han — ak, og ikke for sin Dde Skyld! — er elsket: en Anden tænker
maaskee ikke paa, at han er elsket, maaskee gaaer Aar efter Aar-, Dag efter Dag, og han
tænker ikke paa, at han er elsket, eller hau er maaskee glad og takuemlig for at være
elsket af sin Hustru, af sine Bprn, af Venner, af Medlevende, men han tænker ikke
paa, at han er elsket af Gud, eller han stikker maaskee over ikke at være elsket af
Nogen, og han tænker ikke paa, at hau er elsket af Gud. »Dog«, saaledes maatte den
Forste vel sige, »jeg er uskyldig, jeg kan jo ikke sor, om eu Anden overseer eller for-
smaaer den Kjerlighed, der paa ham edsles lige saa rigeligt som paa mig«. Uendelige
gnddommetige Kjerlighed, som ingen Forskjel gjort Ak — menneskelige Utakneknlighedl
— dersom det saa var Liigheden mellem os Mennesker, i hvilken vi ganske ligne hin-
anden, at Ingen af os ret tænker paa, at han er elsket!
Jdet jeg derpaa vender mig til den anden Side, pustede jeg, og vilde jeg tillade
mig (takkende for hvad Deeltagelse og Velvillie, der kan være blevet mig beviist)
ligesom at overrcekke og anbesale Skrifterue til det Folk, hvis Sprog jeg med synlig
Hengivenhed og med næsten qvindelig Forelskelse er stolt as at have den Ære at
skrive, dog ogsaa sortrvstende mig til, at det heller ikke skal have Skam as, at jeg har
skrevet det-
Kjøbenhavn, i Eftersommereu 1851.
S. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
