Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
hans Selviskhed vilde blive dybt nok saaret ved at beroves Gjen-
standen, men han fornam ganske rigtigt, at hans Selviskhed
bliver endnu dybere saaret, naar Fordringen er, at han skal
berove sig den selv. M. T., lad os gaae videre, for at forfulge
Lidelsen dybere ind, naar Selviskheden endnn dybere skal dræ-
besz lad os tage »Gjenstanden« med. Altsaa, denne Gjenstand,
som han begjerede, som han greb, som han er i Besiddelse af,
hans Oies Lyst, hans Hjertes Begjering, denne Gjenstand,
som han skal slippe, ak hans Oies Lyst, ak hans Hjertes Ve-
gjering, denne Gjenstand, lad os antage det for stærkere at belyse
Smerten ved at afdoe, denne Gjenstand er af samme Mening
som han, at det var grusomt at skille dem ad —- og det er ham,
der skal gjore det! Han skal slippe, hvad ingen menneskelig Magt
tænker paa at berøve ham, hvad der nu er dobbelt vanskeligt
at slippe; thi, Dn kan jo tænke det saaledes, Gjenstanden bruger
Taarer og Bonner, paakalder baade Levende og Dode, baade
Mennesker og Gud, for at forhindre ham — og det er ham,
der skal slippe denne Gjenstand! Her har Du (hvis han ellers
kommer om det skarpe Hjorne og ikke gaaer fra Forstanden)
et Exempel paa det at afdoe. Thi ikke at see sit Onske, sit Haab
opfyldt, eller at beroves det Attraaede, det Kjereste: det kan
være smerteligt nok, Selviskheden saares, men deraf folger ikke,
at det er at afdoez og selv at maatte negte sig, om det saa var
sit kjereste Onskec det kan være smerteligt nok, Selviskheden
saares, men deraf folger ikke, at det er at afdoe. Nei, men selv
at sknlle tilintetgjøre sit opfyldte Ønske, selv at skulle berove
sig det Attraaede man er i Besiddelse af: det er at saare Selvisk-
heden ved Roden, som den blev det i Abraham, da Gud for-
drede, at Abraham selv, selv — frygteligtl — med egen Haand
—— o, Vanvids Rædsel! — skulde offre Jsak, Isak, den saa længe
og saa længselsfuldt forventede Gave, men ogsaa sra Gud, for
hvilken Abrahan derfor meente at sknlle takke gjennem hele
sit Liv, men aldrig at kunne takke noksom, Jsak, hans eneste,
hans Alderdoms, Forjættelsernes Barn! Troer Dn Doden kan
smerte saaledes? Jeg troer det ikke. Og i ethvert Tilfælde, naar
S. Kierkegaard. Xll 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
