Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
mindre. Tilsidst finder man endog denne Tale, hvis den en sjel-
den Gang l)ores, denne Tale om, hvorledes vi Mennesker skulde
vcere, man finder den noget flaut og abgeschmakt Noget, lige-
som Guds Ord fra Landet. ,,Sligt Phantasterie gider virkelig
intet forstandigt Menneske hore paa, ja han bor end ikke, for
ikke at spilde sin Tid og sit Liv. Det skulde da være om det var
en Præst, der talte om Sligt, saa kan man tolerere det, vel
at mærke, naar det da er en Præst, der sommeligt iagttaget
decorum, indskrænker sig til at deelamere dette i stille Timer
i Kirken — men forresten da ikke nnderftaaer sig til at ville
lade sig mærke med Sligt. Naar saa er, kan det tolereres, det
er nu engang Præsternes Levevei, og saa billig er Forstandig-
hed altid, at den ikke vil forstyrre ham den, om det end er vist,
at i en ganske anden Forstand end Poesie og Kunst er en Præst,
der som oftest er hverken Poesie eller Kunst, en Overflodigl)ed.«
Thi er det saaledes, at man nogensinde har misbrngt Christeli-
dommen til at enjonere Verden: vist er det, nn er Forholdet
vendt om, og Verden, dens Forstandighed vil cnjonere Chri-
stendommen, vil enjonere Præsterne til, for at tolereres, at
blive Skuespillere og Deelainatenrs, hverken mere eller mindre
— ak, mange af dem behover Verden vel ikke at cujonere dertil,
de ere maaskee knn altfor lette at lokke.
Lad dette kun blive sagt og hort, hvad Sandhed er, at
»Forstandigheden«, hvis Mening er, at Fordringen maa gjores
om efter Menneskene, og Christendommen, hvis Paastand er,
at Menneskene skal gjores om efter Fordringen, eller at dog
i ethvert Tilfælde den ubetingede Fordring skal ubetinget hæv-
des, at disse To, Forstandigheden og Christendommen ikke
kunne komme i Forstaaelse med hinanden. Jeg for mit Ved-
kommende skal altid vide Forstandigheden Tak og agte det hos
den, om den er saaledes redelig, at den ganske uforbeholdent
rykker ud med Sproget: at det Ubetingede er den en Latter-
lighed·
Dette er ikke det Farlige, idetmindste ikke for Christen-
dommen; thi aldrig er det farligt, at man faaer den sande
S. Kierkegaard. xll 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
