Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
og mere abstract Abbreviatnr.« Den endelige Fremstilling af
Eros’ Væsen indaander nemlig ingenlunde, hvad den foregaaende
Udvikling havde udaandet, men i en bestandig Stigen hæver
Betragtningen sig mere og mere over den atmosphæriske Luft,
indtil næsten Aandedraget standser i det Abstractes rene Æther
De foregaaende Taler sees derfor ikke som Momenter i den
endelige Opfattelse, men snarere som en jordisk Tyngde, Tanken
mere og mere maa frigjoreo for. Medens nn de forskjellige
Fremstillinger ikke staae i noget nødvendigt Forhold til den
endelige, saa staae de derimod indbyrdes i et Forhold til hin-
anden, idet de ere Taler om Kjærligheden, der udspringe fra
de i Livet givne heterogene Synspniikter, fra hvilke de Talende
som Atlierede allevegne fra bespcende det Territorinm, der
ndgjor Kjærlighedens egentlige Væsen, der i den socratiske Op-
fattelse viser sig at være usynligt, som det mathematiske Punkt,
da det er abstract, og nden at dette Pnnkt igjen ndstraaler de
forskjellige relativ fkjceve Opfattelser» Alle disse Foredrag ere
derfor ligesom Udtrcek paa en Kikkert, den ene Fremstilling
slntter sig saa sindrigt i den anden, og er dernnder saa lyrifk
sprndlende, at det gaaer med dem som med Viin i knnstigt slebne
Krystaller, at det ikke blot er den i dem indeholdte skummende
Viin, der bernser, men tillige den uendelige Brydning, det
Lyshav, der frembyder sig, naar man skner ned deri. Skjondt
Forholdet mellem det Dialectifke og det Mythiske ikke er saa
stærkt fremtrædende i Symposiet som f. Ex. i Phædon, og skjondt
forsaavidt denne Dialog er mindre tjenlig til mit Forehavende,
har den dog ogsaa den Fordeel, at den saa bestemt freinhiever,
hvad Socrates selv siger, og hvad han har hort af Dioti1na.
Pljcedros begynder. Han skildrer det Evige i Eros· Eros
feirer selv over Tiden, hvilket betegnes derved, at han ingen
Forældre har, han feirer i Mennesket ikke blot over alt det Smaa-
lige ved Hjelp af hiin begeistrende Undseelsens Rodme, men
ogsaa over Doden, faa den henter sin elskede Gjenstand fra
Underverdenen, og belonnes derfor af Guderne, der selv ere
inderlig rorte derover. Paufanias fæster Blikket paa den dob-
10«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
