Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
verstiirmte (Pag. 59). Forfatteren mener ved dette ene Træk
tilstrækkeligen at have skildret Julius’ Liv. Heri ere vi
ganske enige. Julius er et ungt Menneske, der inderlig sonder-
revet i sig selv, netop ved denne Sønderrevethed har faaet
en levende Forestilling om hiin Troldmands Kunst, der i nogle
faa Øieblikke var istand til at gjore et Menneske mange, mange
Aar ældre; et ungt Menneske, der ved denne Sønderrevethed
er i tilsyneladende Besiddelse af en uhyre Kraftfylde, saa sandt
som Fortvivlelsens Begeistring giver athletiske Kræfter; et
ungt Menneske, der allerede forlængst har begyndt den store
Finale, men endnu med en vis Anstand og Ynde, med en aande-
lig Lethed i Verden svinger Pokalen, og samler hele sin Kraft
i et eneste Aandedrag, for ved en brillant Bortgang at kaste
et sorherligende Lys over et Liv, der ingen Værd har havt og .
intet Savn vil efterladez et ungt Menneske, der længe har
været fortrolig med Tanken om et Selvmord, men hvis Sjæls
Storme ikke unde ham Tid at fatte Beslutningen Kjærlighed
maa nu være det, der skal frelse ham. Efter at have været nærved
at forfore en ung uskyldig Pige (et Eventyr, der imidlertid slet
ingen videre Betydning har for ham; thi hun var aabenbar
for uskyldig til at kunne tilfredsstille hans Videbegjærlighed),
finder han i Lisette den Læremester, han behover, en Lærerinde,
der alt længe har været indviet i Kjærlighedens natlige My-
sterier, hvis offentlige Underviisning Julius forgjæves gjor
Forsog paa at indskrænke til en privat Underviisning for sig
alene.
Billedet af Lisette er maaskee Noget af det meest ndforte
i den hele Roman, og Forfatteren har behandlet det med en
synlig Forkjærlighed og anvendt Alt for at kaste et poetisk Lys
derover. Som Barn havde hun været mere tungsindig end
letsindig, men allerede dengang dæmonisk begeistret af
Sandselighed (Pag. 78). Senere havde hun været Skue-
spillerinde, men kun for en kort Tid, og gjorde sig altid lystig
over sin Udygtighed og over den Kjedsommelighed, hun havde
udstaaet. Endelig havde hun ganske offret sig til Sandselig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
