Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
613
Saaledes ogsaa med Styrelsen, kun er der denne uendelige
Forskjel mellem den og det borgerlige Politie, at Styrelsen,
som er den forbarmeude Kjerlighed, just af Kjerlighed bruger et
saadant Menneske, frelser og opdrager ham, medens den bruger
al hans Klogt, der saaledes helliges og indvies Men som selv
behovende Opdragelse forstaaer han sig at være forpligtet i deu
meest ubetingede Lydighed. Det er ganske vist, at Gud kan fordre
ubetinget Alt af ethvert Menneske, at han ubetinget skal finde sig
i Alt, men det er ogsaa ganske vist, at Bevidsthed om tidligere
Vildfarelser hjælper betydeligt til Hurtighed og Adræthed i saa
Henseendesss
k) Vilde Nogen (hvad jeg vilde kalde en skarpsindig Bemærkning) sige
,,uaar saa er, naar den Opfattelse, at Du er som en Spion, er sand, saa er jo
den hele Forfatter-Virksomhed en Art misanthropisk Forræderie, en For-
brydelse mod det at være Menneske«: saa vilde jeg svare: aah, ja, Forbrydel-
sen er nemlig den, at jeg christeligt har elsket Gud. Jeg har ikke ined den
mindste Broksdeel as den mig sorundte Evne stræbt at udtrykke dette (som
maaskee er at elske Menneskene): at Verden er god, elsker det Sande, vil det
Gode, at Tidens Fordring er Sandhed, at Slægten er det Sande eller vel
endog Gud, og Opgaven derfor (goethisk-hegelsk) at tilfredsftille Samtiden-
Tværtimod, jeg har stræbt at udtrykke, at Verden, om den ikke er ond, er mid-
delmaadig; at »Tidens Fordring« altid er Daarskab og Taabeligheder; at
Sandheden i Verdens Øine er en latterlig Overdrivelfe eller en sæt Over-
flodighed; at det Gode maa lide. Jeg har stræbt at udtrykke, at det at anvende
Categorien «Slægt« paa det at være Menneske-, især som Udtryk for det Høie-
ste, er Misforstaaelse og Hedenskab, fordi Slægten: Menneske ikke blot ved
Slægtens Fortrin er forskjellig fra en Dyre-Slægt, men ved dette Menneske-
lige, at i Slægten er hver Enkelt (ikke en enkelt Udmærket men hver Enkelt)
mere end Slægten, hvad der ligger i Guds-Forholdet (og hvad der er Chri-
stendom, hvis Categorie just er den af en hoiftaeret christelig Samtid som saa
seer udleete: den Enkelte), da det at forholde sig til Gud er langt hoiere end at
forholde sig til Slægt eller gjennem Slægt til Gud. Dette har jeg stræbt at
udtrykke; jeg har ikke declameret eller tordnet, ikke doeeret, men gjort aaben-
bart, at det ogsaa i vor Tid er saa, er sorgeligt og forvirret bevendt med det
Gode og Sande, med Tiden og Samtiden; jeg har stræbt at gjore det aabenbart
med al den List og Underfundighed, der stod til min Tjeneste. Jeg har i Mod-
sætning til den Betragtning og det Liv, der blot menneskeligt og menneske-
ligt-selvbehageligt elsker det at være Menneske og forraader Gud, i Modsæt-
ning dertil har jeg begaaet den Forbrydelse at elske Gud og stræbt paa enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
