Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
632
giectse kan ved Evighedens Hjælp indtil det Sidste gjennemføre 9Jcenneske-Lig-
bed, den gudelige, den væsentlige, den ikke-verdsligc, den sande, den eneste
mulige Menneske-Lighed; og derfor er ogsaa — det være sagt til dets Forha-
ligelse — det Religieuse den sande Menneskelighed·
Endnu blot et Ord; man tillade mig det. Hvad Tiden fordrer —— ja,
hvo skulde blive færdig med at opregne det, nn da der ved en Selvantcendelse,
hvis Aarsag og Anledning var Verdsligheds verdslige Gnidning mod Verds-
ligl)ed, er gaaet Ild i Verdslighed. Hvad derimod Tiden i dybeste Forstand
behøver — det lader sig heelt og ganske sige med eet eneste Ord, den behøver:
Evighed. Vor Tids Ulykke er just, at den er blevet kun »Tiden« alene, Time-
lighed, der utaalmodigt Jntet vil hore om Evigheden, derpaa, velmeent eller
rasende, endog vil ved en sremkunstlet Estergjorelse gjore det Evige aldeles over-
flødigt, hvilket dog i al Evighed ikke lykkes; thi jo mere man mener at kunne
eller sorhcerder sig i at kunne undvære det Evige, desto mere trænger man i
Grunden blot til det.
S. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
