- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
23

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

jeg dog, fra en anden Side seet, Jntet sorsomt, der kan paahvile
mig som Pligt mod den Sag, jeg har den Ære at tjene. J Slut-
ningen af hans Liv lagde jeg (men paa en indirecte Maade ved
«Jndovelse i Christendom") den Gamle det saa nær, som det vel
er muligt, om han vilde have Slag. Ved hvad han gjorde, for-
vissede jeg mig med Sorg om, hvor svag han var. Af Omsorg
for ham skjulte jeg derover for de Samtidige, og sagde ham det
kun selv personligt, saa eftertrykkeligt som muligt. Dog, da dette
hans Svagheds Factum var et Factum, maatte jeg tage en lille
Forsigtighedsregel for det yderligste Tilfældes Skyld. Det skete
i «Til Selvprøvelse«, hvor jeg, som man vil see, halverede ham,
men rigtignok saa skjult, at ikke engang hans Fjender have seet
det, saa skjult, at Blad-Artikler nn anfore dette Sted mod mig
som en Lovtale over ham, medens jeg just der havde taget min
Forsigtighedsregel for det yderligste Tilsældes Skyld, omtrent
sagt: Deres Hoicervcerdighed er aldeles ikke i Charakter af Deres
Prædiken. Men jeg skjulte det, og hvorfor? Naturligt, fordi jeg
altid ouskede at kunne, om det var muligt, drive min forste, mig
saa kjære Tanke igjennem: Mynster skal leve ud, begraves med
fuld Musik. Privat har jeg talt eftertrykkeligt nok til Biskop Myn-
ster; i mine Skrifter har jeg forfulgt min Opgave, og er, med min
Tilværen, min Forfattervirksomhed et stadigt Angreb paa hele
den Mynsterske Christendoms Forkyndelse, dog saaledes, at det
i ethvert Øieblik var Biskop Mynster muligt ved en Jndrommelse
at komme i Forstaaelse med mig, saa jeg var hans Forsvar. Men
jeg veed meget godt, hvorledes de Fleste læse, hvor tankeløst,
og at det derfor charmant lod sig gjore, naar jeg vilde det — og
det vilde jeg af flere Grunde, ,,ogsaa as Pietet for min afdode
Faders Præst« — ved at anbringe Complimenter til ham, at saae
Folk til at mene, at vi To vare enige, saa min Virken kom til at
styrke hans Anseelse i de Flestes Øine, Alt hvad der hedder Uro,
Optrin, Katastrophe (hvilket var den Gamle saa uhyre imod) blev
undgaaet. Den Gamle vidste, baade fordi han omhyggeligere
læste mine Skrifter, og fordi jeg privat talte med ham, bedre
Besked om vor Enighed, hvorimod han vistnok egenligen aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free