- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
110

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

sagt, at faae Menneskene til at antage Navn af Christne, og tillige
at bevirke, at det ogsaa bliver derved, og det er det jeg kalder:
om muligt at umuliggjore Christendom, hvorved atter (for at gjen-
tage) Menneskenes Mængde bliver gjort skyldig i en Forbrydelse,
som de dog ellers vilde være frie for, den under Navn af at dyrke
Gud at holde ham for Nar, hvilket jeg — der rigtignok hidtil kun
har havt liden Tak sor, at jeg elsker Menneskene — dog vil paa
enhver Maade stræbe at afværge.

At naar Sagen skal tages paa den Maade, som jeg her viser,
at der saa maa fremkomme et i jordisk og timelig Forstand meget
alvorligt Spørgsmaal, om disse Embedsmænds Udkomme (thi
som man taler om Grevskaber i Maanen, saaledes blive de jo In-
teressenter i en Chimaire: en Million Christne) indseer jeg meget
godt. Og er jeg i denne Henseende det foieligste og villigste Men-
neske, faa langt som muligt fra at ville deeltage med i hvad Chi-
kauer der maaskee fra visse Politikeres Side vil blive gjort dem. Det
var just for at kunne komme til Sagen, at jeg maatte see at faae
det, om muligt som blæst bort, Det Viskop Martensen begyndte at
flæske op om at være Sandhedsvidner· Dette ækle Vaas maatte
for Alt bort. Saa kan der — lad os være behagelige Mennesker ! —
saa kan der tales fornuftigt om en i jævn menneskelig Forstand
meget alvorlig Sag. Og saaledes troer jeg, det er os alle tjenligst.
Den Art Præster, som vi have, staae sig sandeligen bedst ved ikke
at spille op i Retning af at ville gjælde for Sandhedsvidnerz thi
hvis saa, nu ja, saa er det vanskelige Problem uendelig let lost:
man inddrager ndenvidere hele deres Gage og sparer enhver Pen-
sion — Sligt maae jo Sandhedsvidner vide at finde sig i; og det
Judfald med Sandhedsvidner, at Præsterne ere Sandhedsvidner,
vilde — hvis det ikke var udgaaet fra en Biskop og saaledes, at
det blev dumt og forargeligt —— udgaaet fra en klogtig Statsinand,
f. Ex. en Cultiis-S))ii11ister, der paa en behændig Maade onskede
at blive Geistligheden qvit, være et ganske vittigt Indfald.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free