- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
130

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

frem med noget Usandt, dog ogsaa vaage over, at Jntet, Intet
undgaaer En, som i denne Henseende er Bevisende eller blot An-
tydende. Jeg vover derfor at gaae et Skridt videre, uden dog at
yttre nogen bestemt Mening i Betragtning af, at jeg i denne Hen-
seende mangler Kundskaber, hvorfor jeg henftiller det til de Kyn-
dige, Folk af Faget: om der ikke hos Husdyrene, de ædlere, He-
sten, Hunden, Koen skulde vise sig Tegn paa noget christeligt? Det
er ikke usandsynligt. Man betænke vel, hvad det vil sige, at leve i
en christelig Stat, i et christeligt Folk, hvor Alt er christeligt og
Alle ere Christne, hvor man, hvordan man end vender og dreier
sig, ikke seer Andet end Christne og Christendom, Sandhed og
Sandhedsvidner —— det er ikke usandsynligt, at dette maa have
Indflydelse paa de ædlere Husdyr og derved igjen paa, hvad der
jo baade efter Veterinairers og Præsters Dom bestandigt er det
Vigtige: Afkommet. Jacobs List er bekjendt nok, at han for at faae
spraglede Lam lagde spraglede Kjeppe i Vandkarrene, saa Moder-
Faarene ikke saae Andet end Spraglet og derpaa fodte spraglede
Lam: det er ikke usandsynligt — hvorvel jeg ikke drister mig til at
have nogen bestemt Mening, da jeg ikke er af Faget, men helst
henstillede det til en f. Ex. af Veterinairer og Præster sammen-
sat Coniite —— det er ikke usandsynligt, at det engang vil ende med,
at Husdyrene i »Christenhed« bringer et christeligt Afkom til
Verden. Jeg næsten svimler ved den Tanke; men da vil, efter
den storst mulige Maalestok — til Ære for Menneske-Slægten —
det nye Testamente ikke mere være Sandhed.

Du Verdens Frelser, da Du bekymret sagde ,,naar jeg kom-
mer igjen, mon jeg skal finde Troen paa Jorden", og da Du bøiede
Dit Hoved i Døden: da tænkte Du vel mindst paa, at efter en
saadan Maalestok Dine Forventninger skulle blive overtrufne, at
Menneske-Slægten paa en saa smuk og rorende Maade skulde
gjore det nye Testamente til Usandhed, Din Betydning næsten
tvivlsom, thi saadanne rare Væsener kan de med Sandhed siges
at trænge eller har de nogensinde trængt til en Frelser!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/14/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free