- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
206

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206

Personer, saa er dette Begreb hævet; naar Alle ere det, er det at
være det = Intet; ikke blot at det ikke siger Noget at være straf-
fet Person, naar vi Alle ere det, nei det siger slet Intet.
Aldeles paa samme Maade med det: at Alle ere Christne.
Ere vi Alle Christne, saa er Begrebet hævet, det at være Christen
et Noget, som ligger foran Begyndelsen, udenfor — og nu be-
gynder det, vi leve saa det blot Menneskelige, aldeles som i
Hedenskabetz Bestemmelsen Christen kan aldeles ikke komme
til at gribe ind, thi derved at vi Alle ere det, er den just sat udenfor.
Guds Tanke med Christendommen var, om jeg saa tor sige,
rigtigt tilgavns at slaae i Bordet for os Mennesker. Til den Ende
satte han ,,Jndivid" og ,,Slægt«, den Enkelte og de Mange for-
keert sammen, satte dem mod hinanden, anbragte Splidagtig-
hedens Bestemmelse; thi det at være Christen var just, efter hans
Tanke, Splidagtighedens Bestemmelse, ,,den Enkeltes« med
,,Slægt", med Millioner, med Familie, med Fader og Moder
o. s. v.
Gud gjorde det saaledes deels af Kjerlighed, thi han, Kjer-
lighedens Gud, vilde være elsket, men er for stor en Kjender af
hvad Kjerlighed er til at ville have med dette Labansagtige at be-
stille at elskes bataillonsviis eller af hele Nationer, som ein zwei
drei commanderes til Kirke-Parade, nei Formlen er bestandigt:
den Enkelte i Modsætning til de Andre; og deels gjorde han det
som den Regjerende, for saaledes at holde Styr paa Menneskene
og opdrage dem. Dette var hans Tanke, om end vi Mennesker i
een Forstand maatte sige, hvis vi turde det, at det var det meest
chikaneuse Judfald Gud kunde faae paa den Maade at sætte os
sammen, eller paa den Maade at forhindre os i, hvad vi Dyre-
Skabuinger ansee for den sande Velvære, at lobe sammen i Flok
den Ene altid ,,som de Andre«.
Det lykkedes nu Gud; han imponerede virkelig Menneskene.
Dog efterhaanden kom Menneske-Slægten igjen til sig selv,
og klogtig som den er, saae den: med Magt at afkaste Christen-
dommen lader sig ikke gjore — saa lad os gjore det ved List: vi
ere alle Christne, saa er eo ipso Christendommen afskaffet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/14/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free