Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
sig og hvo der maatte være enig med ham, Frihed til at Udtrykke
hvad han og de med ham forstaae ved Christendom, det er det
Høieste han har villet — og saa vilde han forholde sig roligt, be-
roliget i dette Liv, tilhøre sin Familie, og forresten leve som
Te, der dog væsentligen have hjemme i denne Verden, og
maaskee kalde sin Rolighed Tolerance mod de Andre, de andre —
Christne.
Tænk nu paa den Lidenskab, der var i den oprindelige Chri-
stendom, og Uden hvilken den da aldrig var kommet ind i Verden;
forelæg en af hine Skikkelser det Spørgsmaal: tor en Christen paa
den Maade berolige sig? »Afskyeligt« vilde han svare ,,rædsomt;
en Christen skulde, naar han blot kunde faae Lov til selv at leve
som han vilde, roligt tie til, at Gud hver Dag forhaanes ved at
man millionviis falsk udgiver sig for at være Christen, dyrket
ham ved at holde ham for Nar; han skulde tie dertil, og ikke
øieblikkeligt — Gud til Ære — vove sig lidende ind blandt disse
Millioner, glad lidende for Læren !" Thi lad os ikke glemme, me-
dens Christendommen vistnok i een Forstand er den toleranteste
af alle Religioner, forsaavidt den meest af alle afskyer at bruge
sandselig Magt, er den i en anden Forstand den intoleranteste af
alle Religionen forsaavidt dens sande Bekjendere ingen Grændse
kjende i Henseende til at ville selv lidende tvinge Andre, tvinge
dem ved at lide deres Mishandling og Forfølgelse
Maalt med dette Maal sees let, at G. egentligen aldrig kan
siges at have kæmpet for Christendom, han har egentligen kun
kæmpet for noget Jordisk, borgerlig Frihed for sig og Tilhængere;
og han har aldrig kæmpet med christelig Lidenskab Nei i Sam-
menligning med den oprindelige Christendoms Lidenskab er G.s
Begeistring: Lnnkenhed, Jndifferentisme.
Det baade med Hensyn til Mynster og Grundtvig Skuffende
er, at de ved at leve i en Tid, som aldeles ingen Anelse har om
den oprindelige Christendom, samnienlignelsesviis have naaet at
gjælde respektive for Alvor og Viisdom, og for Begeistring og
Troes-Mod.
Men forholder dette sig nu saaledes, at i en given Tid de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
