- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
253

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

gion: men i Egenskab af — Barnefader har man (risum rene-
atjs!) den christelige Religion, som just anpriser eenlig Stand.

Saa bliver der sendt Bud til Præsten; Jordemoderen arri-
verer med Barnet; en ung Dame holder coquet Huen; nogle
unge Mænd, der heller ingen Religion have, viser Barnefaderen
den Tjeneste som Faddere at have den evangelisk-christelige Reli-
gion, og at overtage Forpligtelse for Barnets christelige Opdra-
gelse; en Silke-Præst stænker med Gratie tre Gange Vand over
det sode lille Barn, aftørrer sig gratieust i et Haandklæde — —

og dette vover man at byde Gud under Navn af: christelig
Daab. Daabenz det var ved den hellige Handling at Verdens
Frelser indviedes til sit Livs Gjerning, og efter ham Disciplene,
Mænd, der længst vare komne til Skjelsaar og Alder, og som nu,
døde for dette Liv (derfor neddukkede de sig tre Gange, betydende
at være dobte til Christi Dods Samfund), lovede at ville leve som
Offrede i denne Lognens og Ondskabens Verden.

Dog Præsterne, disse hellige Mænd, forstaaer nok deres
Dont, og ligeledes-, at hvis det skulde være, som Christendommen
ubetinget maa fordre og ethvert fornuftigt Menneske, at forst
naar En er kommet til Skjelsaar og Alder faaer han Lov at be-
stemme sig for hvilken Religion han vil have — Præsterne for-
staae meget godt, at saa blev det ikke rigtigt til Noget med Nærings-
veien. Og derfor trænge disse hellige Sandhedsvidner ind i Bar-
selstnerne og benytte det zarte Øieblik hvor Moderen er svag efter
overstanden Lidelse, og Fatter er —- i Vinden. Og saa vover man
under Navn af christelig Daab at byde Gud en Handling som den
beskrevne, hvori der dog kunde bringes en lille Smule Sandhed
ind, hvis den unge Dame istedetfor sentimentalt at holde Huen
over Barnet, satirisk holdt en Nathue over Barnefaderen. Thi paa
den Maade at have Religion er, aandeligt, en comisk Ynkelighed.
Man har ingen Religion; men paa Grund af Omstændighederne:
fordi forst Moderen kom i Omstændigheder, og saa, som Følge
deraf, Fatter igjen kom i Omstændigheder, har man paa Grund
as Omstændighederne med dette lille sode Nussebeen, paa Grund
deraf har man-: den evangelisk-lutherske Religion.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/14/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free