- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
264

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

264

Gjækkeriet ligger altid i at faae Alvoren (det selv at blive Christen)
bort og istedetfor den at faae anbragt: den dybe Alvor( !), at ville
gjore Andre til Christne.

Saa opdrager man siue Born til Christne, som det hedder,
det vil sige, man tyller noget BarnesSlik, som aldeles ikke er det
nye Testamentes Christendom, i Barnet; og dette Varne-Slik, der
ikke ligner Læren om Kors og Qval, om at afdoe, at hade sig
selv, ikke mere end Syltetoi ligner Cremor-Tartari, dette Barne-
Slik slikker saa Forældrene selv lidt af, og blive saa sentimentale
ved Tanken om, at de selv desto værre ikke mere ere saadanne
Christne, som de vare som Bornz thi kun som Barn kan man
rigtigt være Christen-

Og alt dette Galimathias samtykker naturligviis ,,Præsten",
ja, naturligt! For »Præsten« er kun Eet af Vigtighed, paa enhver
Maade (i Kraft as sin Eed paa det nye Testamente) at gjore lige
det stik Modsatte af hvad det nye Testamente gjor, paa enhver
Maade iMenneskene at bevare, omfrede, opelske Lysten til Slægts-
Forplantelsen, at der bestandigt kan præsteres Batailloner
Christne, hvad jo er aldeles en Livs-Fornødenhed, hvis Tusinder
af stærkt ynglende Præster skal med Familie kunne leve deraf.
Desuden veed »Præsten« vel ogsaa, hvad enhver politisk klog
Regjering veed (hvad de Elskende forst bag efter opdage), at Men-
neskene ubetydeliggjores ved Ægteskabet, at det derfor gjælder
om ved Dyrskuer, ved Præmier for hvem der kan avle flest Børn,
og paa andre Maader, f. Ex. ved at gjore det til Christendom, at
opmuntre Slægtsforplantelsen, der jo er Det, som stærkest er-
indrer om Menneskets Slægtskab med Gud. Endeligt undgaaer
»Præsten« herved alt betænkeligt Sammenstød med Menneskenes
Mængde Christendommens hele Anskuelse af Livet er hvi, og der-
for let Menneskenes Mængde til Forargelse. Naar derimod sand
Christendom egentligen kommer til at bestaae i at avle Born, saa
bliver det saa popnlairt og fatteligt som muligt. Og man bor,
som Præsten siger, ikke afskrække Menneskene fra Religionen,
man bor vinde dem for den, f. Ex. ved at gjore Tilfredsstillelseu
af deres Lyster til at være Religionen. Paa den Maade vinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/14/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free