- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
268

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

at de derfor ikke faae Lov til at arbeide i Retning af — til Trost
for dem selv — det storst mulige commune nauiragjum, at hele
Samfundet bliver Meneedere; og det er som beregnet herpaa,
at lade 15aars Drenge ved helligt Løfte forpligte sig en evig Sa-
ligheds Afgjørelse betræffende.

Altsaa Confirmationen er i sig selv langt dybere Nonsens
end Barne-Daaben. Men for ikke at lade noget forsømt, der paa
nogen Maade kunde bidrage til at gjore Confirmationen til lige
det Modsatte af hvad den udgiver sig for at betyde, har man faaet
denne Handling sat i Forbindelse med alt muligt Endeligt og
Borgerligt, saa Confirmationens Betydning egentligen bliver:
den Attest, Præsten udsteder, uden hvilken Attest vedkommende
Dreng eller Pige slet ikke kan komme an i dette Liv.

Det Hele er Comediesspil — og maaskee kunde der i denne
Henseende gjores Noget for at bringe mere dramatisk Jllusion i
denne Høitidelighed, som f. Ex. hvis der udkom et Forbud mod, at
Nogen maatte blive confirmeret i Troie, hvilket ikke passer sig
for eu virkelig Personlighed, item en Fororduing, at de mandlige
Confirmander skulde paa Kirke-Gulvet bære Skæg, hvilket natur-
ligviis kunde falde bort ved Familie-Festligheden om Aftenen,
eller maaskee bruges til Commerce og Loier.

Med hvad jeg skriver, angriber jeg ikke Menigheden; den er
vildledt, og man kan ikke fortænke den i — det er menneske-
ligt — at den, overladt til sig selv, bedraget ved at Præsten har
aflagt Eed paa det nye Testamente, synes godt oin den Art Guds-
dyrkelse. Men vee over Præsterne, vee over dem, disse eedfæstede
Lognere! Jeg veed det vel; der have levet Religionsspottere; de
vilde have givet, ja hvad vilde de ikke have givet for at formaae
hvad jeg formaaer, men det lykkedes dem ikke, thi Gud var ikke
med dem. Anderledes med mig; oprindeligt Præsterne saa vel-
nienende som sjelden Nogen, just villig til at hjælpe dem, have
de selv bragt det Modsatte over sig. Og med mig er den Almæg-
tige; og han veed bedst, hvorledes der skal slaaes, saa det foles,
at Latteren, betjent i Frygt og Bæven, maa være Svoben — der-
for bruges jeg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:48:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/14/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free