Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
bedre kunne tale end jeg, medens maaskee hvad jeg kunde sige,
kunde synes den ganske Unge noget Nyt. Dog dette ville vi ikke
videre udfore, men overlade Livets Mangfoldighed at udfolde. for
Enhver, som det er ham bestemt, at han kan komme til at erfare,
hvad for ham alle Andre have erfaret. Stundom vil Forandringen
være saaledes, at Du mindes Ordet: Forandring behager — ja,
usigeligt ! Der vil ogsaa komme Tider, da Du selv opfinder et Ord,
som Sproget har fortiet, og Du siger: Forandring behager ikke —
hvor kunde jeg dog sige: Forandring behager. Naar saa er, vil
Du særligen være foranlediget til (hvad Du dog vel heller ikke i
det forste Tilfælde vil glemme) at soge hen til ham, den Ufor-
anderlige·
M. T.! denne Time er uu snart forbi, og Talen. Hvis Du
ikke selv vil det anderledes, snart vil ogsaa denne Time være
glemt, og Talen. Og hvis Du ikke selv vil det anderledes, snart
vil ogsaa Tanken om Guds Uforanderlighed være glemt i For-
anderligheden· Dog deri er han dog vel ikke Skyld, han den
Uforanderlige! Men forskylder Du ikke selv at glemme den, da
vil Du i denne Tanke være forsorget for Dit Liv, for en Evighed.
Tænk Dig i Ørkenen en Eensom; forbrændt næsten as So-
lens Hede, forsmægtende finder han en Kilde. O, liflige Kolighedl
Nu er jeg, Gud være lovet, siger han — og han fandt dog kun en
Kilde, hvorledes maatte ikke Den tale, der sandt Gud! og dog
maatte ogsaa han sige ,,Gud være lovet-O jeg sandt Gud ! — nn er
jeg, Gud være lovet, forsorget Thi Din trofaste Kolighed, o el-
skede Kilde, er ikke underlagt Forandring J Vinterens Kulde,
hvis den naaede her hen, Du bliver ikke koldere, men bevarer
nøiagtigt den samme Kolighed, Kildens Vand sryser ikke ! J Som-
mersolens Middags-Brand, Du bevarer nøiagtigt Din uforan-
drede Kolighed, Kildens Vand lunknes ikke ! Og der er intet Usandt
i hvad han siger (han, der i mine Tanker ikke valgte nogen utak-
nemlig Gjenstand sor en Lovtale, en Kilde, hvad Enhver bedre
forstaaer, jo bedre han veed, hvad det vil sige: Ørken og Eensom-
hed), der er ingen usand Overdrivelse i hans Lovtale. Imidlertid,
S. Kierkegaard xlv 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
