- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
317

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

317

lere havde forstaaet, men aldrig havde villet forstaaet at det i
denne Verden at have lidt for Sandhed horer med til for at kunne
blive evig salig — og man lever kun een Gang, den ene Gang,
som nu er for ham forbi! Og man havde jo havt det i fin Magt;
og Evigheden forandrer man ikke, Evigheden, hvilken man saa
just døende gaaer imode som sin Fremtid!

Vi Mennesker ere af Naturen tilbøielige til at betragte Livet
paa denne Maade: vi ansee det at lide for et Onde, som vi paa
enhver Maade stræbe at undgaae. Og hvis dette da lykkes os,
mene vi engang paa vort Dodsleie med særdeles Grund og Foie
at kunne takke Gud, at vi bleve forfkaanede for at lide. Vi Men-
nesker mene, at det, det kommer an paa, er, at vi blot kan slippe
lykkelig og vel igjennem denne Verden; og Christendommen me-
ner, at alle Forfærdelserne egentligen komme fra den anden
Verden, at denne Verdens Forfærdelser ere som en Barnagtighed
i Sammenligning med Evighedens Forfærdelfer, og at det just
derfor ikke kommer an paa at slippe lykkelig og vel gjennem dette
Liv, men paa ved at lide at forholde sig rigtigt til Evigheden.

Man lever kun een Gang; er, naar Doden kommer, Dit Liv
vel brugt o: brugt, saa det forholder sig rigtigt til Evigheden:
Gud være evigt lovet; er det det ikke, det er evigt noprette-
ligt — man lever kun een Gang!

Man lever kuu een Gang; saaledes er det.,her paa Jorden.
Og medens Du nu lever denne ene Gang, hvis Udstrækning i Tid
svinder ind med hver svindende Time, sidder Kjerlighedens Gud
i Himlen, kjerligt elskende ogsaa Dig, Ja, elskende; derfor vilde
han saa gjerne, at Du dog endelig vil, som han for Evighedens
Skyld vil det med Digt at Du dog kunde beslutte Dig til at ville
lide, det er, at Du kunde beslutte Dig til at ville elske ham, thi
ham kan Du kun elske ved at lide, eller hvis Du elsker ham,
som han vil være elsket, vil Du komme til at lide. Husk paa,
man lever kuu een Gang; er det forsømt, kom Du ikke til at lide,
unddrog Du Dig: det er evigt uopretteligt. Tvinge Dig, nei, det
vil Kjerlighedens Gud for ingen Priis, han vilde saa faae noget
ganske Andet end det han vil, hvor kunde det ogsaa falde Kjer-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free