- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
320

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

320

Rækker af Lænestole, overalt smykkede med Ædelstene og Perler,
bestemte, som Engelen forklarede, for de Fromme Endeligen
viste han hende ogsaa en — bestemt for hende. Jdet hun saae
nærmere paa den, seer hun, at der mangler en meget stor Ædel-
steen i Ryggen af Stolen. Hun spørger Engelen, hvoraf det kunde
komme. Han

«— — o, pas nu vel paa, nu kommer Historien! Engelen sva-
rer: det var den Ædelsteen, som Du fandt paa Skorstenenz den
fik Du forlods, og den kan ikke sættes ind igjen.

Om Morgenen fortæller Konen sin Mand den Dromz og var
hun af den Mening, at saa var det dog bedre endnu at holde ud
det Par Aar, de kunde have at leve, end at hele Evigheden igjen-
nem den Ædelsteen skulde mangle. Og hendes fromme Mand var
af samme Mening.

Saa lagde de om Aftenen Stenen igjen ud paa Skorstenenz
bad Gud om Aftenen, at han vilde tage den igjen. Næste Morgen
var den ganske rigtigt borte; hvor den var blevet af, det vidste
jo de gamle Folk, den var nu paa sit rette Sted.

Denne Mand var i Sandhed lykkelig gift, hans Kone en for-
nuftig Kone. Men var det ogsaa forresten sandt, hvad ofte siges,
at det er Konerne, der bringe Mændene til at glemme det Evige:
om og Alle vare ugifte, Enhver har dog i sig selv et Noget, der,
snildere og mere ittdtrcengende og mere uafladeligt end en Qvinde
kan det, vil bringe et Menneske til at glemme det Evige, bringe
ham til at maale forkeert, som var et Par Aar, eller 10 Aar eller
40 Aar en saa uhyre lang Tid, at vel Evigheden endog bliver
noget ganske Kort i Sammenligning dermed, istedetfor at om-
vendt disse Aar ere et meget Kort og Evigheden uhyre lang.

Husk da vel paa dette ! Du kan maaskee, klogt, undgaae, hvad
det nu engang har behaget Gud at forene med det at være Chri-
sten, Lidelse og Gjenvordighedz Du kan maaskee, ved klogt at
unddrage Dig, til Din egen Fordærvelse naae det Modsatte, naae

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free