- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
374

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

374
2.
Præsten — Skuespilleren

Skuespilleren er en ærlig Mand, som ligefrem siger: jeg er
en Skuespiller-

Det fik man aldrig en Præst til at sige, for ingen, ingen Priis.

Nei, ,,Præsten«, han er jo lige det Modsatte af en Skuespiller,
han jo endog aldeles interesselost (da han veed, det ikke angaaer
ham) opkaster og besvarer det Spørgsmaal, om en Skuespiller
kan begraves i christen Jord. Det falder ham aldeles ikke ind —
Mester-Stykke af seenisk Kunst, hvis det ikke er Dumhed —— at han
jo er medinteresseret i dette Sporgsmaals Afgjørelse, ja, at selv
om det afgjordes i Faveur af Skuespilleren, det dog altid kunde
blive tvivlsomt, om det er forsvarligt, at Præsten begraves i —
christen Jord.

3.

,,Prcesten" som Skjermbrædt·

Som iHandels-Verdenen En har en Compagnon, noget nær
en singeret Storrelse, en reen Form — men, naar der er Tale om
at handle maaskee lidt uegennyttigt, lidt skaansomt, ikke at være
altfor egoistisk, ja, saa hedder det: ,,min gode Mand, vaer forvisset,
jeg for mit Vedkommende, jeg vilde med Fornøielse tjene Dem,
jeg er blod om Hjertet; men min Compagnon, det kan der aldeles
ikke tænkes paa at bevæge ham.« Det Hele er naturligviis en
Gavtyvestreeg, beregnet paa at knnne være saa sneverhjertet, saa
kræmmerbesjelet, som muligt, og dog tillige give sig Skin af at
være noget ganske Andet hvis man blot ikke havde den
Compagnon-

Som man i det praktiske Liv har en Hustrue — og naar der
da kommer en Anledning, hvor det sommede sig for En at handle
lidt modigt, behjertet, man da siger: ,,ja, mine Venner, værer for-
vissede, hvad mig angaaer, jeg har Hjertet paa rette Sted, var
villig nok; men min Kone- det kan aldeles ikke hjælpe mig at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free