Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Sætning, at der fra Apostlenes Dage indtil vore Dage strækker sig en Kjæde
af Sandhedsvidner, som om jeg dermed havde sagt, at de christelige Sandheds-
vidner i vore Dage uden videre skulde sammenftilles med dem i den apostoliske
Tid, medens jeg udtrykkeligt har tilfoiet, hvad han svigagtigt udelader, at
der er Forskjel paa Tider og Gaver og Redskaber, medens Herren og Aanden
er den samme, aabenbart nok for Enhver, der ikke vil misforstaae, har skjelnet
mellem det Overordentlige og det Ordentlige i Kirkens Udvikling, en Distinc-
tion, der er mine Tilhørere velbekjendt. Men det gaaer visselig ikke an over
den store Ulighed, der findes i Kirkens forskjellige Udviklingstrin at glemme
hvad der til alle Tider maa være lige, naar vi ikke ville opgive den Artikel i
vor Bornelærdom: Jeg troer een, hellig, almindelig Kirke. Thi de som troe
denne Artikel, vide ogsaa, at der i Kirken er et sig fra Slægt til Slægt for-
plantende Sandhedsvidnesbyrd, og at der ogsaa til enhver Tid og i enhver
Slægt, baade i Menigheden og iblandt Lærerne ere de, som bære dette Vid-
nesbyrd, levende og personligt bekræfte Christendommens- den store Kjends-
gjerning. J modsat Tilfælde vilde Kirkens Eenhed igjennem Tiderne være
brudt. Vistnok nytter det ikke at anstille saadanne Betragtninger for
Dr. S. Kierkegaard, hvis Christendom er uden Kirke og uden Historie, og
som kun leder efter Christus i »Orkenen« og i »Kamrene«. Dog strider det
mod al Menighedsbevidsthed at paastaae, at der kun skulde vidnes om Sand-
heden i de overordentlige Tider og under de overordentlige Provelser og med
de overordentlige Kræfter og Naadegaver, da dog ,,Ordets Tjeneste« i Menig-
heden just er indstiftet dertil, at der til enhver Tid og for enhver Slægt skal
vidnes om Sandheden, medens Kirken til ingen Tid ophorer at være stri-
dende. — Hvad nu dernæst angaaer den Paastand af Dr. S. Kierkegaard,
at det eneste rette Kiendemærke paa et Sandhedsvidne er Lidelser, da maa
herved dog bemærkes, at ogsaa mange Sværmere og Fanatikere have under-
kastet sig store Lidelser uden derfor at være Sandhedsvidner Og dernæst:
hvad berettiger ham til at oversee, at der ogsaa gives andre Lidelser end den
haandgribelige Forfolgelse? Kan ikke saaledes en Tidsalders aandelige Dod,
kan ikke Menneskenes Ligegyldighed for det evige Liv være en Kilde til dybe
Lidelser for dem, som arbeide i Læren? Eller er ikke Ordet, det angribende,
det forfølgende Ord ligesaavel et Vaaben som Sværdet, og kan et Sandheds-
vidne ikke blive stenet paa anden Maade, end med virkelige Steenkast? Og
er der nogen Tid, i hvilken ikke Lognen og Bagtalelsen udsender sine for-
giftede Pile? Dr. S. Kierkegaard maa enten saaledes være besat af en fix
Idee, at han nn omsider har tabt det simpleste Omlob i Hovedet, eller han
maa mod bedre Vidende have bestemt Begrebet om et Sandhedsvidne paa
denne opskruede Maade, fordi der nu atter engang skulde gjores Opsigt ved
at »lege Christendom«. Men i saa Fald burde denne dristige Leeg være lagt
noget finere an. Thi uden videre Tilsætning at byde os hiin Forudsætning
hvis Grundloshed og Vilkaarlighed er saa grov og haandgribelig, at det næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
