Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
Jule-, Paaske- og Pintseglæden, ja lever evindelig, naar det hele store Kirke-
aar udlober i Evigheden, i og med ham, som har sagt: ,,jeg lever, og J skulle
leve«; men — at ,,Mange ere kaldede, men Faa ndvalgte«, at ,,Herren kjender
Sine«, at Navnet alene ikke gjor Nogen til en Christen, Præstekjolen ikke Nogen
til et Sandhedsvidne, det behover vel atter og atter at indskærpes, men er jo
da ingen Nyhed, vi nu forst skulle lære af Dr. K.
Saaledes er Kirkens Tilværelse, som Dr. K. har formastet sig til at
sætte under Spørgsmaal, ja tilsidst ligefrem at fornegte, for evig afgjort,
og hermed er det saa vel ogsaa afgjort, hvad der skal trer og gjores til Salig-
hed, hvad der er den rette — ,,nytestamentlige« og kirkelige — Christendom,
den Christendom, som Herrens Menighed bekjender ved sin Daab og Nadver,
sin Bon og Prædiken; og idet jeg, som sagt, holder mig til denne kirkelige
Afgjørelse, har jeg i denne Sag intet Forslag til Dr. Kierkegaard og Intet at
gjore med ham, saalænge han staaer, hvor han staaer, og sægter, som han
fægter. Kunde og vilde han derimod bruge det Nye Testamente med den
apostoliske Kirkes Speilbillede til at revse og straffe baade Præster og menige
Christne, da gjorde han en god Gjerning; men dette kan han kun med den Tro,
at Herrens Kirke staaer, hvor han har bygget den, at hans Menighed lever,
hvordan saa end Dr. K. og Andre haandtere det Nye Testamente, og ved
selv at gaae ind af Kirkedoren for at faae Menigheden i Tale. Jeg frygter
imidlertid for, at det vil falde ham altfor svært at opgive sin Særhed, sin
enlige Stand, og underskrive den almenkirkelige Ægteskabscontract; men
da frygter jeg ogsaa for, at han meer og meer vil blive glemt i Bryllupshuset,
og det af dem, som just han tidligere har hjulpet paa Vei dertil, og som dengang
ikke kunde tvivle om, at han jo selv vilde med. Det er godt nok med den ,,n1en-
neskelige Redelighed«, men den duer visselig ikke, naar den kommer i Strid
med den guddommelige Redelighed, saa at den gjor Herrens Ja til Nei;
og det er godt nok med den redelige Ydmyghed eller ydmyge Redelighed,
der gjor, at et Menneske til en Tid ikke tor kalde sig selv en Christen, men den
duer sandelig ikke, dersom den bliver ved at hindre en barnedobt Christen i
at være et Guds Barn ved sin Daab og Tro, og med Tak og Tilbedelse at give
Herren Ret, naar han altid ,,elsker forst« og giver, hvad han fordrer.
Lonborg Præstegaard d.10de April 1855.
J. Victor Bloch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
