Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Diapsalmata ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
ledes: jeg kan og skal ikke kunne gjore Rede for den; thi jeg
hviler i Tillid til Andre, til de Helliges Antoritet o. s. v. Dette
er enJllnsionz thi Dialektiken vender sig blot og sporger,o: dia-
lektiserer med ham om, hvad saa Antoritet er, og hvorfor
han nu anseer disse for Antoritet. Den dialektiserer altsaa
ikke med ham om Troen, han har i Tillid til Hinc, men
om Troen, han har til Hine« Der tales senere om
Troens Vished, «der i ethvert Ojeblik har Uvishedens uende-
lige Dialektik i sig«·
Oplysende kan ligeledes følgende Passns fra ,,Phil. Siniiler«
vcere: Antagelsen, at Gaden er til, bestemmer ham evigt, ikke
historisk. Det Historiske er nn, at Gaden er bleven til. »Der
er Sporgsmaah om man vil give det Satntvkke, at
Gnden er bleven til, hvorved Gndens evige Veesen flekteres
ind i Tilblivelsens dialektiske Bestemmelser-« (1V 279 (251)) —
hvorved altsaa »det Absurde« fremkommer. Her er »dialektiske
Bestemmelser-« aabenbart eet med logiske Kendemcerkerz thi
Kierkegaard har netop fornd bestemt Tilblivelsen som bestaaende
af rene Vrerens-Bestemmelser, altsaa logiske Bestanddele hen-
horende nnder Væren, ikke under Væsen — Om den ,,dialekti-
ske« Modsigelse: historisk——evig, s. Paradox.
Diapfalmata (Sing. et Djapsalm): Omkvwd, Mellemspil. Se
nasrmere Noten til l, Xlll (1x).
Dikhotomi (af gr. oncy dict1a.,i to Dele, og Mai-O t»01n110, deler,
skærer): Todeling, logisk Toleds-Inddeling, Jnddeling efter to
Syncspinikterz jfr. Trichotomi.
Els. Xlll 210 (194): »Saaledes har vi nn en asgte pla-
tonisk Dichotomi, der, som allerede tidligere liemasrket, lider
af alle en Dichotomis Bestnrrligheder, idet den har det Regn-
tive nden for sig og den Eenhed, der opnaaes, aldrig kan
h1.)postasere sig".
Differeiis: Forskellighed, Forskel· Kierkegaard anvender vel
hvppigst Ordet Disferens i den almindelige Betydning af For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
