Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Hermaphrodit ... - Humor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
hnmane, det: se under Erindring
Hnmor: Selve Ordet Hmnor betyder egentlig antighed,
Vædske, seerlig om Veedskerne i det menneskelige Legeme (hu-
mores in oorpore). J den nnvcrrende Betydning as Ordet er
det i Beg. af det 19. Aarh. optaget i Dansk nærmest nnder
Indflydelse af tysk roniantisk Æsthetik (Jean Panl o. s. v.), der
atter har laant Betydningen fra det engelske ,,hnnionr". Hnmor
betyder herefter en Form for det komiske i Kunsten, scerlig
i Digtningen, ofte ytrende sig ved groteske Overdrivelser i
Stilen.
Men Ordet Hnmor bruges dernæst ogsaa i en videre Anven-
delse, nemlig psykologisk om Grundstemningen i en Persons hele
Fremtræden eller Livsansknelse· J denne Betydning blev Hu-
moren tidligere ofte bestemt som en Forening eller en hojere
Enhed af Linie og Ironi eller Vid. Senere er det almindeligst
at opfatte Hnmorsolelsen som Folelsen af det latterlige paa
Grundlag af Sympatiz men der er iøvrigt i Litteratnren givet
forskellige Definitioner. Det fælles Træk er det, at Hnnioren er
en Blanding af Spøg og Alvor, af »Smil gennem Taarer«,
o. lign.
Kierkegaard har — som hans Papirer viser — fra tidlig Tid
interesseret sig for Begrebet Hnmor, som han behandler sam-
men med andre lignende Begreber, og seerlig da Ironien Hans
prineipielle Sondring er her den, at medens Jronien kan ndsolde
sig paa for-kristelig Livsbetragtnings Grund (jfr. saaledes So-
krates), er Hinnoren en efter-kristelig Bestemmelse forsaavidt
som den ikke er tilfredsstillet ved det blot-menneskelige Denne
Opfattelse kommer ogsaa til Syne i Tispntatsen «Om Begrebet
Ironi« (1841), hvor det hedder: »Forsaavidt der endelig knnde
vcere Sporgsnnml om Jroniens »evige ("8)yldighed", da kan dette
Sporggnnml forst sinde sit Svar, idet man gaaer ind paa det
hnmoristiske Gebet. meor indeholder en langt dybere Skepsis
end Jroniz thi det er ikke Endeligheden, men Syndigheden,
Alt klck dreier sig om; dens Skepsis forholder sig til Jroniens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
