Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Ingenium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
oversanselig Verden." Denne Evne er Evnen til »paa samme
Tid at frembringe og anskue visse devidsthedsakter (Haiidlungen
des Geistes), saaledes at Genstandens Frembringelse og Au-
sknelsen selv er absolut eet«. Tenne Anskuelse er ,,det Punkt,
hvor vor Viden om det Absolute og det Absolute selv er eet«.
kierkegaard afvifer den intellektnelle Anskuelse som brugbar
Kategori — om han end ikke anser den Schellingske Opfattelse
som saa farlig og fordcekt som Hegels dialektiske Metode. Den
intellektnelle Anskuelse indeholder efter Kierkegaard et Moment
af vag Mystik, der fortoner SJJcodscetningerne, og den kan derfor
ikke — saaledes som »Springet« —— blive det nye Udgangspunkt,
den drommer om. —- Se ogsaa: Jntnition, sub Speoie æternj»
Eks. Vll 824 (289 f): «Schelling standsede Selv-Reflexionen,
forstod den intelleetuelle Anskuelse ikke som en Opdagelse
indenfor Selv-Reflexionen, som naaedes ved at fare fort,
men som et nyt Udgangspunkt. Hegel anseer dette for en
Feil og taler avsprechend nok om den intelleetuelle Anskuelse
— saa kom da Methoden«.
1V 315 (283): ,,Alt, hvad Hegel og Skole, ved Hjælp af
Stikordet: Methoden og Manifestationen, har gjort for at
skjule, hvad Schelling mere aabenlyst ved Stikordet: den
intelleetuelle Anskuelse og Construetionen bekjendte, at det
var et nyt Udgangspunkt«.
Vll 93 (85): «Jeg var bleven opuuerksom paa, hvorledes
Springet efter Forsatterens Mening blev som Olfgjorelseii
»ar’eFoz7721 netop afgjørende for det Christelige og for enhver
dogmatisk Bestemmelse, hvilket ikke lader sig naae hverken
ved den schellingske intelleetuelle Anskuelse-, ei heller ved
hvad Hegel, medens han lader haant om det Srl)ellingske,
vil sætte isteden: Methoden, fordi Springet netop er den
meest afgjørende Protest mod Methodens iuverse Gang".
O
Juteregsante, det: Det Interessante, som egentlig er et sasrligt
Udtryk i Stnnstlasren (det l)enforende, det fasngslende, beroende
paa Forholdgloven), kalder Kierkegaard for en farlig kategori,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
