Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - „Systemet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
721
er det i Natur og Historie rent faktiske, det bevirkede, kun det
ydre eller overfladisk Virkelige, noget, som Tanken ikke har noget
med at gore —— det Tilfældige, i menneskelig Handlen Vilkaarlig-
heden). Derimod er Enheden af Mulighed og Virkelighed lig
med Nødvendigheden, der er det, som (nodvendigt) maa
tænkes J Nødvendigheden er Muligheden ophævet: det er
umuligt, at det Nødvendige ikke er (ligeledes er det Tilfældige
ophævet, det er ligeoverfor det Nødvendige det forsvindende,
er Jutet·)
Imidlertid indeholder ogsaa Begrebet Nødvendighed en uop-
lost Modsætning Lad Nødvendigheden indeholde Mulighed og
Virkelighed, Nødvendigheden tænkes dog selv som noget disse
modsat, idet de forstaas som behersket af Tilfældet Det Nød-
vendige maa derfor gennemtænkt føre til Begrebet det absolut
Nødvendige, i Forhold til hvilket alt er tilfældigt, altsaa som
det ubetingede, hvoraf alt andet er betinget, saa at alt andet
kun derigennem kan tænkes og begribes, som det al Mulighed
og Virkelighed tilgrundliggende, m. a. O. som Substans,
i Forhold til hvilken alt andet er Akeidenser· En Svaghed i
Substansbegrebet viser sig dog deri, at Substanfens Magt kun
aabenbarer sig ved Tingenes, Akeidensernes Afmagt og Til-
fældighed, altsaa har saadan Afmagt og Tilfældighed til sin
Forudsætning Dualismen mellem Nødvendighed og Tilfældig-
hed er altsaa ikke fuldtud blevet ophævet i Substansbegrebet.
Dette sker først ret, naar Substanseu bliver opfattet som Aar-
sag, til hvilken Tingene forholder sig ikke som Akeidenser, men
som dens Virkninger. Begrebet Kausalitet er altsaa et hojere
Begreb end Substans-Begrebet. —— Men nu er enhver Virkning
igen Aarsag, som Aarsagen selv er en Virkning af en tidligere
Aarsag, og vi faar derfor ogsaa her den endelose Række· Denne
endelose Række Aarsag-Virkninger ophæves dog ved Begrebet
om den uendelige Aarsagsraekke d. v. s. ved at Forholdet mel-
lem Aarsag og Virkning tænkes indenfor en sluttet Kreds, og
dette foreligger i Begrebet Vekselvirkning, hvor Aarsagen
gennem Virkningen ligesom vender tilbage til sig selv. Veksel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
