Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
J ere da fattige og ulykkelige som Helten eller Heltinden i
Stykket, men J have ogsaa Pathos, Mod, en os rotundum,
af hvilken Veltalenhed udstrømmer, en kraftfuld Arm; J seire; J
applaudere Skuespilleren, og Skuespilleren er Eder selv, og Par-
terrets Applaus gjelder Eder; thi J ere jo Helten og Skuespil-
leren. J Drømme, i Æsthetikens Taagerige, der er J Helte.
Jeg bekymrer mig forholdsviis temmelig lidt om Theatret, og
for mig kunne J gjøre Eder saa lystige som J ville; lad kun
Theater-Hestene gaae under, eller lad dem seire, synke i Gulvet
eller forsvinde i Loftet, det rører mig ikke stort; men er det
sandt, hvad J jo lære og foredrage i Livet, at langt færre
Gjenvordigheder ere istand til at trælbinde et Menneske, saa
han gaaer ludende med sit Hoved og glemmer, at ogsaa han
er skabt i Guds Billede, saa være det Eders retfærdige Straf,
Gud give, at alle Theater-Digtere ikke vilde digte Andet end
larmoyante Dramaer med al mulig Angst og Forfærdelse, der
ikke vilde tillade Eders Blodagtighed at hvile paa Theater-
Hynder, og lade Eder parfumere med overnaturlig Kraft, men
som maatte forfærde Eder, indtil J lærte at troe i Virkelig-
heden paa det, som J kun ville troe paa i Poesien. Jeg
har vel i mit Ægteskab ikke oplevet mange af den Art Gjen-
vordigheder, det tilstaaer jeg gjerne, jeg kan derfor ikke tale
af Erfaring, men dog har jeg en Overbeviisning om, at Jntet for-
maaer at knuse det Æsthetiske i et Menneske, en Overbeviisning
saa kraftfuld, saa salig, saa inderlig, at jeg takker Gud for den
som for en Naadegave. Og naar vi i den hellige Skrift læse
om mange Naadegaver, saa vilde jeg virkelig regne denne med,
den Frimodighed, den Tillid, den Tro paa Virkeligheden, og
paa den evige Nødvendighed, hvormed det Skjønne seirer, og
paa den Salighed, der ligger i den Frihed, hvormed Individet
kommer Gud til Hjælp. Og denne Overbeviisning er et Mo-
ment med i min hele aandelige Habitus, og jeg lader mig ikke
ved kunstige Pirringsmidler blødagtigt og vellystigt gjennemgyse
deraf i et Theater. Det Eneste, jeg kan gjøre, det er at takke
Gud for denne Urokkelighed i min Sjæl, men dermed vil jeg
ogsaa haabe at have befriet min Sjæl fra at tage den for-
fængelig Du veed, jeg hader al Experimenteren, men desuagtet
skal det dog ogsaa være sandt, at et Menneske kan have oplevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
