Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betydningen af at arbeide, der vare tilfredse ved deres Arbeide,
lykkelige i deres Nøisomhed, og dog havde de ligesom ikke
Mod til at vedgaae det. Talte de om, hvad de brugte, saa
gave de det altid Udseende af, at de brugte meget Mere end
de virkelig gjorde; de vilde ikke synes flittige, uagtet de virkelig
vare det, ret som om det var Større at bruge Meget end
at bruge Lidet, Større at være en Lediggjænger end at være
flittig. Hvor sjeldent træffer man ikke et Menneske, der med
Rolighed og glad Værdighed siger: Dette eller Hiint gjør jeg
ikke, fordi jeg ikke har Raad dertil. Det er, som havde han
en ond Samvittighed, som frygtede han for det Svar, Ræven
fik. Paa den Maade faaer man da al sand Dyd tilintetgjort,
eller forvandlet til et Phantom; thi de der ikke behøve at
være nøisomme, hvorfor skulde de være det? og de der
nødsages til at være det, de gjøre jo en Dyd af Nødvendighed.
Ret som om man ikke kunde være nøisom, uden man havde
Muligheden af Overflod ved Siden af sig; ret som om Trang
ikke var en ligesaa stor Fristelse for Nøisomheden.
Arbeide vilde da formodentlig vor Helt beslutte sig til,
men Næringssorger vilde han dog nok see sig fritaget for.
Jeg har aldrig kjendt Næringssorger, thi skjøndt jeg til en vis
Grad maa arbeide for at leve, saa har jeg dog altid havt
mit rigelige Udkomme, jeg kan derfor ikke tale med af
Erfaring, men jeg har altid bevaret et aabent Øie for det Tunge
deri, men ogsaa et aabent Øie for det Skjønne deri, det
Dannende, det Forædlende; thi jeg troer, der er ingen Sorg,
der i den Grad danner. Jeg har kjendt Mennesker, hvilke
jeg ingenlunde vilde kalde feige eller blødagtige, som
ingenlunde meente, at Menneskets Liv skulde være uden Strid, som
følte Kraft og Mod og Lyst til at gaae i Kamp der, hvor
Andre vilde forsage, jeg har tillige ofte hørt dem sige: Gud
fri mig blot fra Næringssorger, der er Intet, der i den Grad
qvæler det Høiere i et Menneske, som disse. I Anledning af
saadanne Yttringer er det ofte faldet mig ind, hvad mit eget
Liv ogsaa har givet mig Anledning til at sande, at der dog
intet er saa svigagtigt som det menneskelige Hjerte. Man vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
