Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
d. 13 Januar·
Min tause Medviderl
Stormene have udraset ——— Tordenveiret er forbi — Job
er bleven irettesat foran Menneskehedens Front — Herren
og Job have forstaaet hinanden, de ere forsonede, ,,Herrens
Fortrolighed boer atter i Job-3 Pauluner som i fordums Dage«
——— Menneskene have forstaaet Job, de komme nu til ham og
æde Brød med ham og beklage og trøste ham, hans Brødre
og Søstre forære ham hver en Penning og eet Guldsmykke
— Job er velsignet og har faaet Alt dobbelt. — Det kalder
man en Gjentagelse.
Hvor gjør dog et Tordenveir saa godt! Hvor maa det dog
være saligt at blive irettesat af Gud! Medens ellers et Menneske
saa let forhaerder sig under Jrettesaettelsenz naar Gud dømmer,
da taber han sig selv og glemmer Smerteni den Kjærlighed,
der vil opdrage.
Hvo kunde nu have tænkt denne Slutning? Og dog er ingen
anden Slutning tænkelig, medens denne heller ikke er det.
Naar Alt er gaaet istaa, naar Tanken standser, naar Sproget
forstummer, naar Forklaringen vender fortvivlet hjem — da
maa der et Tordenveir til. Hvo kan forstaae dette? Og dog
hvo kan udfinde noget Andet. «
Fik da Job Uret? Ja! for evigt; thi høiere kan han ikke
komme end til den Domstol, der dømte ham. Fik Job Ret? Ja!
for evigt, derved, at han fik Uret for Gud.
Saa er der da en Gjentagelse. Naar indtræder den? Ja
det er ikke godt at sige i noget menneskeligt Sprog. Naar ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
