- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
153

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153

beren. Denne Bekymring taler det menneskelige Sprog kun lidet
om, thi saaledes er ikke blot deres Tale, men næsten Sproget
selvkjærligt, det taler kun om deres Anliggender, lidet om Guds,
hvis Bekymring Adskillelsen er.

Men hvad er det da, der skiller dem ad? M. T., skulde Du
ikke selv vide, hvad det var, der skilte Dig, og skulde ikke saa-
ledes den Enkelte vide, hvad det var der skilte ham fra Gud,
om det Adskillende end hos den Forskjellige var høist forskjel-
ligt! Maaskee var det Alderen, der skilte dem ad, at han var
bleven gammel, medens Gud altid blev den Samme. At han
blev ældre, var jo ikke at dadle, tvertimod er det vel værd at
prise, om et Menneske i denne Henseende kjender Tiden og Ti-
men; og Jntet er jo modbydeligere end at see den ulykkelige
Betler, hvis Øie og Mine bønfalder Enhver om den smigrende
Usandhed, at han endnu synes ung; eller den Elendige, der
skjøndt fremrykket i Aar endnu styrker sig ved den Løgn, at han
har Ungdommen for sig; eller den Hjælpeløse, der intet andet
Værn har mod Aarene, end et afmægtigt Ønske om, at han
endnu var ung. Den derimod, der kjender Tiden og Timen og
Beleiligheden, sor ham er vel Adskillelsen mindst paafaldende,
og han er vel længst fra at have glemt sin Ungdom, hvilket endog
Den har gjort, der Dag og Nat ønsker den tilbage. Om det nu
skal lykkes et Menneske saaledes at blive ældre, at han intet Øie-
blik mærker Adskillelsen, der vil forberede en anden Art For-
staaelse, vide vi ikke; men de Fleste gaaer det vel saaledes, at
som de skilles fra hvad der tilhørte Ungdommen, forlade Fa-
derens Huus og Moderens Omsorg, skilles endnu længere fra
dem, saaledes skilles de ogsaa fra Gud.

Maaskee blev han altsaa ældre, og med Aarene kom For-
stand, og med Forstanden Kundskab, og med Kundskaben Græm·
melse, og med den forøgede Kundskab den forøgede Græms
melse. Men som han saaledes udvikledes og dannedes, blev
det Eensoldige ham vanskeligere, og da han uden denne Vei-
ledning vilde raade sig selv, blev Alt mere og mere forviklet.
— Maaskee valgte han Tankens Veiledning, og sor ikke at skylde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free