Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:324
ning, at Tanken havde Realitet, saa ligger ogsaa al antik Ethik
i den Forudsætning, at Dyden er realisabel. Syndens Skep-
sis er Hedenskabet aldeles fremmed. Synden er for den ethiske
Bevidsthed, hvad Feiltagelsen er for dens Erkjenden, den enkelte
Undtagelse, der Jntet beviser.
Med Dogmatiken begynder den Videnskab, der i Mod-
sætning til hiin strthe saa kaldte ideale Videnskab gaaer ud
fra Virkeligheden Den begynder med det Virkelige for at
hæve det op i Idealiteten. Den negtet ikke Syndens Tilstede-
værelse, tvertimod, den forudsætter den og forklarer den ved
at forudsætte Arvesynden. Da imidlertid saare sjeldent Dog-
matiken behandles reent, saa vil man ofte finde Arvesynden
saaledes dragen ind med indenfor dens Grændse, at Indtrykket
as Dogmatikens heterogene Oprindelighed ikke springer i Øinene,
men forvirres, hvilket ogsaa skeer, naar man i den finder et
Dogme om Engle, om den hellige Skrift o.s.v. Arvesynden
skal derfor Dogmatiken ikke forklare, men forklarer den ved at
forudsætte den, liig hiin Hvirvel, om hvilken den græske Natur-
speculation talte Adskilligt, et bevægende Noget, som ingen
Videnskab kan faae fat paa.
At dette forholder sig rigtigt med Hensyn til Dogmatiken
vil man indrømme, naar man anden Gang faaer Tid til at
forstaae Schleiermachers udødelige Fortjeneste af denne Viden-
skab. Ham har man forlængst forladt, da man valgte Hegel,
og dog var Schleiermacher i skjøn græsk Betydning en Tænker,
der kun talte om hvad han vidste, medens Hegel, tiltrods for
alle hans udmærkede Egenskaber og colossale Lærdom, dog
ved sin Præstation atter og atter minder om, at han var i tydsk
Forstand en Professor i Philosophien efter en stor Maalestok,
idet han z- tout prix skal forklare Alt.
Den nye Videnskab begynder da med Dogmatiken, i samme
Forstand som den immanente Videnskab begynder med Meta-
physik. Her finder igjen Ethiken sin Plads som den Videnskab,
der har Dogmatikens Bevidsthed om Virkeligheden som Opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
