Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
ikke mere komme til at stride i Bønnen. Hans Strid bliver en
ganske anden, hvilken vi ikke tac love et saa herligt udfaid, hvad
enten han nu driver det til at ville trodse Gud, ja til Trodsens
Yderste at ville nægte Gud og derved ligesom tilintetgjøre ham,
eller han er barnagtig nok til at ville bringe Gud i Forlegenhed,
at Gud da skal komme til at fortryde det, naar det er for silde
og bag efter. Som der nemlig aldrig har været Nogen, der
ikke har antaget en Guds Tilværelse, men vel Adskillige, der
ikke have villet lade denne Tanke faae Magt over dem, saa be-
vise Andre paa en mindre ligefrem Maade, at de dog ikke kunne
undvære Gud, om ikke for Andet, saa for at kunne blive sig selv
vigtige og betydningsfulde ved Forestillingen om, at Gud ikke
kan undvære dem: som et forkjelet og vanartet Barn, der vil
undvære Faderen og dog ikke kan undvære den Tanke, der nærer
den egne Forfængelighed, at det dog maa gøre Faderen ondt.
Hvor mange ere nu ikke de Stridende, hvor forskjellig den
Strid, i hvilken den Bedende forsøger sig med Gud (thi Den,
der forsøger sig mod Gud, strider ikke i Bønnen), hvor forskjel-
ligt det Bønnens Middel, den Vønnens særlige Beskaffenhed,
ved hvilken den Stridende soger at overvinde Gud! Thi saaledes
er jo den Stridende sindet, dette er hans Mening, at Striden
maa frugte, at den maa ende med en herlig Udgang; og hvis
Nogen nu vilde tale ham til Beroligelse om, at Gud er den
Uforanderlige, at Gud ikke blot boer fjernt i Himmelen, men
endnu mere fjernet fra ethvert Menneske i sin Uforanderlighed,
da skulde vel den Stridende oprores over en saadan Tale. Thi
som det er det Værste, der kan siges om et Menneske, at han
er et Umenneske, saa er det den værste og afskyeligste Vespot-
telse at sige om Gud, at han er umenneskelig, hvad enten det
nu skal være saa fornemt eller saa kjækt at tale saaledes. Nei,
den Gud, han beder til, er menneskelig, har Hjerte til at føle
menneskeligt, Qre til at høre et Menneskes Klage; og om han
end ikke opfylder ethvert Ønske, han boer dog nær hos og lader
sig bevæge ved den Stridendes Skrig, ved hans ydmyge Be-
gjering, ved hans Elendighed, naar han sidder forladt og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
