- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
187

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187

ikke skulde kunne tilfredsstille Tidens Fordringer! Saaledes er
det med Troen, den er menneskeligt talt det daarligste og menne-
skeligt talt det vanskeligste Kjøbmandskab. Og naar kommer
saa Trøsteren? Christus svarede de sørgmodige Disciple, hvilke
han dannede som Handelslærlinge til at gjøre det gode Kjøb-
mandskab: naar jeg er gaaet bort fra Eder. Og hvad var han for
dem? Han var Alt hvad de eiede, for dem var han deres eneste
uvurdeerlige Eiendom, hos dem var han Glædens daglige Brød,
han var dem Salighedens Forventning. Og ingen Riig blev
saa fattig ved at tabe Alt, og ingen Elskende saa fattig ved
at tabe den Elskede, og ingen Forventende saa fattig som Dis-
cipelen blev det. Dog maatte Christus gaae bort, og ,,dette er
Eder gavnligt«. See, det er Troens Forklaring, mon Discipelen
menneskeligt talt forstod den, eller kunde forstaae den? Og saa
kommer Trøsteren Naar? Ja, naar dette er skeet. Men kommer
han strax; thi ogsaa derom spørge vi, ved at spørge: naar? Eller
var det saa strax for Disciplene, var det saa strax for Abraham,
da Trøsten brugte 70 Aar for at komme? O, velsignet være
den Mand, der veed at synge for den Sørgende, veed at under-
støtte Den, hvis Knæe ere slappede og hvis Gang er skjælvende,
at lede Den, som stirrede sig blind, fordi han kun saae haablos
Elendighed omkring sig; men forsaget være al den løse Tale,
der vil forkorte den Sørgende Tiden, men ikke selv af Sorger
har lært hvad det er at tælle, al den løse Tale, der har Trøstens
Skikkelse, ikke dens Kraft, al den Ordgyden, der har Vellydens
Klang i Øret, men Usandhedens Modbydelighed i den Spi-
sendes Mund! Nei, Trøsteren kommer ikke strax, og det Eneste
et Menneske tør sige sig selv og Andre er, at han kommer, han
kommer saasandt Gud lever.

Saa kommer Trøsteren med Forklaringen, saa gjør han
Alt nyt, affører den Lidende Sørgedragten og giver ham et
nyt Hjerte og en vis Aand. Imidlertid kan det have god Tid.
Skulde den Stridende, om han end meente at have tabt Alt,
have skuffet sig selv, skulde hans Sjel i en eller anden Henseende
friste et verdsligt Velbefindende ved Hjælp af menneskelig Sand-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free