Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Faren — og det Maadeligste er at arbeide sig træt paa at over-
veie hvad der er vanskeligst, thi et saadant Arbeide er unyttig
Møie og har intetsteds hjemme som den Arbeidende, der jo
hverken er i Forvirringen eller i Eensomheden, men i travle
Tankers Aandsfraværelse. — Dersom endeligen Nogen paa
Grund af de mange Forretninger og den travle Gjerning mener
ikke at have Tid til at læse en saadan Tale, ja da kan han have
fuld Ret i, at han ikke har Tid til at læse denne Tale, der jo og-
saa gjerne venter til Sidst med at komme i Betragtning, men
skulde Meningen være, at han overhovedet ikke havde Tid til
at bekymre sig om, hvad der er Talens Bekymring: hiin Stil-
hed, da skal Talen, selv om den Travle fandt en Fritime fra
de mange Forretninger til i Hastværk at fremsætte en Jndvens
ding, da skal Talen dog ikke gjøre sig latterlig ved at besvare
den. De mange Forretninger er maaskee en tvivlsom Fortje-
neste, maaskee ville de ogsaa blive ham færre ved at betænke
hiin Stilhed, og mange Forretninger skjønnes fremfor Alt at
være een Grund mere til hyppigere at søge Regnskabets Stil-
hed, hvor der dog ikke regnes med Mark og Skilling eller med
Udmærkelsens og Fornedrelsens og andre indbildte Størrelser.
Dersom den Søgende søger hvad der ligger udenfor ham
som noget Udvortes, som Noget der ikke staaer i hans Magt,
da er det Søgte paa et bestemt Sted. Finder han blot Stedet,
hvor det er, ja da er han hjulpen, da griber han det, og hans
Søgen har en Ende. Saaledes vidste Enhver engang i sin tid-
lige Ungdom, at der var saa mange skjønne Ting til, men Stedet
vidste han ikke med Bestemthed. Ak, om Mangen end haver
glemt denne Børnelærdom, mon Alle derfor i Sandhed ere
blevne visere, mon ogsaa Den, som istedensor hiin skjønne Fyl-
des Eenhed har vundet Tvivlens Dobbelthed og Beslutningens
Halvhedl — Dersom den Søgende antages selv slet Jntet at
kunne gjøre for at finde Stedet, da er han ønskende. Saaledes
var Enhver engang i en tidligere Ungdom. Ak, om Mangen
end har forandret sig, mon Alle derfor i Sandhed have for-
S. Kierkegaard V. · 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
