Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
der virkeligen elsker, overvinder Alt.« Og det er jo unægteligt,
at Den, der virkeligen elsker, gjør det som Ordet siger; men
følger deraf, at den Talende endog blot har en tydelig Fore-
stilling om hvad det er, virkeligen at elske, og om Livet, og om
de Andre? En tydelig Forestilling om, hvilken Forandring der
foregaaer med den Elskende, naar han virkeligen skal over-
vinde Alt, og dette Alt være virkeligt. Hvilken Forskjel mellem
ungdommeligt at ville forandre hele Verden, og da at opdage,
at det er En selv, der skal forandres, og at Fordringen er,
at dette skal begeistre; eller at Opgaven er, at bevare sig selv
uforandret, ak, medens Alt forandrede fig! Hvilken Forskjel
i Nyhedens Overraskelse at være som første Opfinder af Alt,
og da, naar Moisommeligheden kommer, at opdage, at det
er den eensformige Gjentagelse af hvad der tusinde og tusinde
Gange opleves af de Andre! Hvilken Forskjel mellem ungdom-
meligt at ville stride, og Forklaringen, at der skal lides, og at
det er dette der skal begeistre! At ville seire; nu vel, man slaaer
af, altsaa at ville falde for Overmagten, men med Bevidsthed
om at være den Stærkere i Sammenligning med de Enkelte,
og nu Forklaringen, at det er den egne Svaghed man skal stride
med, og Fordringen ikke medlidende og beklagende, men gru-
som: at man skal begeistres ved denne Strid! Naar da den ind-
bildte Opgaves store Fordring ikke giver indbildt Kraft, men
det i Virkeligheden er den lille, forsmaaede Opgave; naar man
ikke trodser en Verden, der sveg Ens Forventning, men sidder
forladt af den store Forventning om sig selv, berøvet enhver
Udflugt; naar ingen viid Udsigt frister til at ville vove, men man
sidder uvirksom, mismodig ved Taalmodighedens fattige Op-
gave, der jo bliver endnu ringere, fordi der spildes Tid paa at
ville drømme Ungdommens Drøm om igjen: ja, da er der Lei-
lighed til at vise, at man virkelig elsker, eller rettere Leiligheden
har ventet altfor længe, at det ikke skulde være kommet saavidt;
og havde Begyndelsen været med en Beslntning, da havde
man itide forstaaet, at det kan komme saavidt.
Betragt Den, som jo ligner den Elskende, betragt den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
