- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
289

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

289

saaledes med Tanken om Døden: overvindende denne Tanke
hvert Øieblik i sit Liv ved Uafgjortheden. Det jordiske Liv
leves da ud, den Vise veed at Døden er til, han lever ikke tanke-
løst glemmende, at den er til, han mødes med den i Tanken,
han gjør den afmaegtig i Ubestemmeligheden, og denne er hans
Seier over Døden; men Døden kommer ikke til at gjennemtrænge
Livet omdannende.

Som det Uforklarlige kunde Døden synes at være den
høieste Lykke. En saadan Forklaring forraader et Liv i Barn-
agtighed, Forklaringen er som dennes sidste Frugt: Overtro.
Den Forklarende havde Barnets og Ynglingens Forestilling
om det Behagelige og det Ubehagelige, og Livet gik hen, han
faae sig bedragen, han blev ældre i Aar ikke i Sind, han greb
intet Evigt: da samlede Barnagtigheden sig i ham til en over-
spændt Forestilling om at Døden skulde komme og lade Alt
gaae i Opfyldelse; den blev nu den søgte Ben, den Elskede,
den rige Velgjører, som havde alt Det at skjenke, hvad den
Barnagtige forgjeves havde søgt opfyldt i Livet. Stundom
tales der letsindigt og dumdristigt om denne Lykke, stundom
veemodigt, stundom trænger den Forklarende sig endog høi-
røstet frem med sin Forklaring, og vil hjælpe Andre; men den
forraader kun, hvorledes den Forklarende er i sit Indre, at
han ikke fornam Alvorens Tilbagevirken, men er barnagtigt
hastende fremad, barnagtigt haabende paa Døden, som han
var det paa Livet.

Som det Uforklarlige kan Døden synes at være den største
Ulykke. Men denne Forklaring angiver, at den Forklarende
hænger feigt ved Livet, feigt maaskee ved dets Begunstigelse,
feigt maaskee ved dets Lidelse, faa han frygter Livet, men fryg-
ter Døden endnu mere. Tilbagevirkende Kraft faaer Døden
ikke, det vil sige ikke i Kraft af Opfattelsen, thi ellers virker den
vel tilbage til at gjøre den Ene Lykkens Begunstigelse glæde-
løs, den Anden jordisk Lidelse haabløs.

Saa har Forklaringen ogsaa brugt andre betegnende Navne,
den har kaldet Døden: en Overgang, en Forvandling, en Lidelse,

S. Kierkegaard- V. - 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free