Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
,,ja det var i vor Ungdom, nu er vi gamle, ja jeg skulde da ikke
sige: vi, thi hvor gammel er det De er?" 60 Aar svarede Bog-
holderen, og derpaa klinkede de igjen. — Stakkels Bogholder,
det var det eneste Vederlag for en tabt Ungdom, og selv dette
Vederlag var som en Modsætnings-Følge af Sindssvaghedens
altfor tungt rugende Alvor. Den hele Situation var saa godt
humoristisk anlagt, Bedraget med de 60 Aar understøttet af det
engelske Sprog saa dybsindigt netop som Forudsætning for det
Humoristiske, at det indskoerpede mig, hvor meget man kan lære
af en Sindssvag
Endeligen døde Bogholderen. Han var syg nogle Dage;
og da Døden for Alvor kom, og da det blev Alvor med at han
skulde betræde Evighedens forfærdelige Bro, svandt Muligheden
hen, det havde dog været en Vildelse, men hans Gjerninger
fulgte ham og den Fattiges Velsignelse med dem, og Mindet
blev tilbage ogsaa i Børnene-3 Sjel om, hvor meget han havde
gjort for dem. Jeg fulgte ham til Jorden. Fra Graven kom jeg
til at kjøre med Fætteren. Jeg vidste vel, at han havde gjort
Testamente, og Fætteren var ogsaa langtfra at være penge-
begjerlig, jeg tillod mig derfor at yttre, at der laae noget Vee-
modigt i, at han ingen Familie havde der kunde arve, hvad For-
mue han kunde efterlade sig, at han ikke havde været gift og
efterlod sig Børn. Skjøndt virkelig bevæget ved Dødsfaldet,
mere end jeg havde ventet, og i det Hele frembringende et bedre
Jndtryk, end jeg havde formodet, kunde han dog ikke afholde
sig fra at sige: ja min gode Ven, ingen Mand, ikke engang den
gifte kan med Bestemthed vide, hvor mange Børn han efter-
lader sig. Det Forsonende var for mig, at det var et Mundheld,
han maaskee slet ikke vidste af, det Sørgelige var at have et
saadant Mundheld. Jeg har kjendt Forbrydere i en Straffe-
anstalt, som virkeligen vare forbedrede, virkeligen havde faaet
Indtryk af noget Høiere, og hvis Liv vidnede derom, og hvem det
dog hændte, at der midt i deres alvorlige Tale om det Reli-
gieuse blandede sig de afskyeligste Reminiscentser, og saaledes
at de selv slet ikke mærkede det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
