Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
eller rettere ved et Liv, der berettiger til at tale saaledes, vilde
jeg troe, hvis der overhovedet kan være Tale om, at det ene
Menneske gavner det andet, vilde jeg troe at have gavnet mine
høistærede Samtidige mere end ved at skrive en Paragraph i
Systemet. Det, det kommer an paa, er, at Livets pathologiske
Momenter sættes absolut, tydeligt, læseligt og gevaltigt, at
Livet ikke bliver som Systemet en Marchandiser Boutique,
hvor man har lidt af Alt, saa man gjør Alt til en vis Grad end-
ogsaa det Taabeligste af Alt, at troe til en vis Grad; at man
ikke lyver, men skammer sig, ikke lyver, saa man erotisk talt,
døer romantisk af Elskov og er Helt, men ikke bliver staaende eller
liggende derved, men staaer op igjen og gaaer videre og bliver
Helt i Hverdagshistorier, og gaaer videre og bliver letfærdig,
vittig, og Helt hos Scribe. Man tænke Evigheden ind i en saadan
Forvirring, man tænke et saadant Menneske paa Dommens-Dag,
man høre Guds Røst: ,,har Du troet?« — man høre Svaret:
»Troen er det Umiddelbare, det Umiddelbare bør man ikke
blive staaende ved, det gjorde man i Middelalderen, men siden
Hegel gaaer man videre, dog indrømmer man, at den er det
Umiddelbare og det Umiddelbare er, men imødeseer et nyt
Skrift.« Min gamle Skolemester var en Heros, et Jern-Menneske,
vee, vee vee! den Dreng, der ikke kunde svare ja eller nei paa et
ligefrem Spørgsmaal. Og er et Menneske end paa Dommens-
dag ikke mere en Dreng, saa kan Gud i Himlene dog nok gjelde
for en Skolemester. Man tænke sig, at dette ParagraphsVanvid,
denne Cursus-Afsindighed og systematiske Rutschen har taget
saaledes overhaand, at man tilsidst vil i al Korthed sætte vor
Herre ind i den nyeste Philosophi. — Vil Gud det ikke, saa tænker
jeg Basun-Engelen tager Basunen og slaaer en saadan Privats
Docent paa Panden, saa han aldrig bliver Menneske mere.
Men Den, der jasker i Eet, han jasker i Alt, og Den, som
synder i Eet, han synder i Alt. Vidste J blot, J Aandrige, hvor
comisk den Aandrighed er, J beundre. Vidste J blot, ikke hvor
slet en Forfører er, men hvor comisk en Personage. Vidste J,
hvor afskyeligt men ogsaa hvor latterligt det er, at Forelskelsen,
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
