- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
353

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

353

stemmende) af min Adfærd, en Forklaring, der er mig selv
modbydelig, modbydeligere end den dumdristigste Løgn, jeg har
brugt, naar jeg haabede, at det i uendelig Forstand vilde være
hende gavnligt·

d. 12. Mai. Midnat.

Jdag har jeg seet hende. Det var i Middagsstunden lige
udenfor Kongenshave Hun kom ud fra denne, jeg gik paa
den anden Side af Gaden hen derimod. Det var virkelig min
Agt, da jeg gik hjemme fra, at gaae derind; havde det ikke været
min Agt, var jeg ikke gaaet et Skridt af min Vei. Dog er denne
Strenghed jo snart kun en Reminiscents fra en forsvunden
Methode, i hvilken jeg ved asketisk Afholdenhed fra enhver
endog den fjerneste Indblanding ved selvplagersk Grusomhed
anerkjendte Uendeligheden i hende. Jeg havde forsaavidt ikke
engang behøvet den Begunstigelse Saa mødtes vi. Hun havde
seet mig lidt iforveien og var saaledes forberedt, men muligen
ogsaa i nogen Bevægelse Hvilken Opgave for Iagttagelse
At have en halv Minut til at see, til at see, hvad der bliver Gjen-
stand for mange Timers Betragtning! Og da at skulle passe
paa sig selv, og agte, at man i Beregningen bringer det i Anslag,
hvad Indtryk Synet af mig kan gjøre Der foregik en Bevæ-
gelse i hendes Ansigt, var det en Antydning af en undertrykt
Smerte eller var det Overgangen til et Smiil. Jeg har aldrig
kjendt en Pige eller noget Menneske, hvor Præliminairerne
til Graad og Latter yttrede sig saa eens som hos hende. Og
saa stærke vare Modsætningerne end ikke her opgivne; thi en
qualt Latter vil man kunne iagttage ved Halsens Muskelbevæ-
gelse, en qualt Graad ved Barmens Udvidelse, men her var
Forholdets Tvivlsomhed mellem mindre Modsætninger, og saa
ingen Tid til at see. Bevægelsen kunde ogsaa være fremkom-
men derved, at hun tog efter Veiret, saaledes nemlig, at jeg
har seet ikke det Øieblik, da hun aabnede Munden, men da hun
lukkede den. — Man kunde tabe Forstanden ved at ville pine

S. Kierkegaard. V1. 23

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free