- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
359

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

359

den hele Menighed. Anderledes er det nu engang ikke, og
Enhver, der med bekymrede Gebærder stiller sig grublende hen
for Alles Øine, at han dog kunde udfinde, hvad det er Tiden
fordrer, han har i Grunden allerede fundet det. J den Hen-
seende kan Enhver tjene Tiden, hvad enten der nu herved skal
forstaaes et heelt Folk, Menneskeslægten overhovedet, alle de
kommende Slægter, eller en mindre Kreds af Samtidige. Jeg
tjener de Deeltagende ved at være en Slyngel. Der er ingen
Tvivl om, at jeg tilfredsstiller deres Fordring. Selv har jeg
ogsaa Fordeel deraf, og finder i en vis Forstand denne ydre
Ansættelse ret onskelig· At være et Dyds-Mynster, et opvakt
Normal-Menneske er deels meget generende og — deels meget
betænkeligt Men paa den anden Side: forfulgt bliver jeg
heller ikke. Ogsaa dette er ønskeligt, at jeg ikke skulde slutte
feil, og troe Godt om mig selv, fordi jeg blev forfulgt i Verden.

Med Hensyn til Menneskene har jeg aldrig taget i Betænk-
ning at følge min Genius at give efter for en vis oprindelig
Undseelse ved det Gode og en noget tungsindig Mistillid til
mig selv, det vil sige, at bedrage saaledes, at jeg maaskee dog
altid er lidt bedre end jeg synes. Jeg har aldrig kunnet for-
staae det anderledes end, at ethvert Menneske væsentligen er
anviist sig selv, og at uden herfor enten ligger en Bemyndigelse
som en Apostels, hvis dialektiske Bestemmelse jeg ikke kan fatte,
medens jeg i Ærbødighed for hvad der er mig overleveret som
Helligt afholder mig fra enhver Slutning fra min Ikke-For-
staaenz eller Snakkevorrenhed. Det er vel sandt, at Den, der
ikke kan barbere sig selv, meget godt kan sætte sig ned og betjene
Andre ved Accommodation med Varbering, men i Aandens
Verden er dette meningslost Imidlertid ansees det dog som
Medhenhgrende til Alvor at ville være strax ved Haanden for
at virke paa Andre, uden dog derfor at ville være en Apostel
(hvor ydmygt!) — og uden dog at kunne bestemme sin Lighed
og sin Forskjellighed fra en saadan (hvor meningslost!). Enhver
vil virke for Andre. Dette er en Vedtægt i det borgerlige Fore-
drag, hvor det endda er lettere at forstaae, men det er ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free