Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Menneskene og Bygningerne klinede altfor nær op til hinanden.
Skal man der ret faae et primitivt Indtryk, maa der enten
Begivenhed til eller man maa have en anden Vei, som jeg
har den i mit Tungsind. Hvis ikke, saa er der Fare for, at et
Menneskelivs Udbytte bliver dette: han var ung og husker endnu
mange fornøielige Indtryk fra hiin Tid, mange glade Dage,
saa blev han gift, og Alt gik vel, kun eengang blev han meget
syg, og der gik strax Bud efter Læge, i Skyndingen hentede man
den første den bedste og saa kom Prosesfor D., og man lærte
i ham en saare omhyggelig Læge at kjende, som derfor blev
Huusdoktor, ogsaa i Pastor P. fandt man en alvorlig Sjeles
sørger, hvis dybe Religieusitet og Inderlighed man var mere
forvisset om end om sin egen Religieusitet, hvorfor man fik
ham kjærere Aar for Aar, saa lærte man flere deeltagende Familier
at kjende, sluttede sig til dem, og saa døde man. Og hvorfor
skulde det ikke være skjønt at have havt en lykkelig Ungdom,
og at mindes den, hvorfor skulde det ikke være glædeligt, at
have lært Professor D. og Pastor P. at kjende, men skal dette
være Maximum naar Alt er hørt —- saa vilde jeg hellere hverken
have uleiliget Professoren eller Pastoren, men have hørt Ulvenes
Tuden og lært Gud at kjende.
I ElskovssFortællinger er ofte det Bud, som den Elskende
bruger, en Dværg, en Vanskabt, en gammel Kjelling, hvo
skulde troe det var et Elskovsbud: saaledes er mig mine tung-
sindige Ideer et Bud, fra hvad der var min første Kjærlighed,
fra hvad der altid maa blive mig min eneste. De forfærde
mig, men de have aldrig faaet Lov af Udsenderen, at tilintet-
gjøre mig, at svække min Aand, at lade mig falde andre Men-
nesker til Besvær. Om det skal skee, veed jeg ikke, om det skal
skee strax eller snart, veed jeg ikke, thi saa var jeg ikke tung-
sindig, men dette veed jeg, at de have ført mig hen til den saligste
Vished —- og saa kan det jo være det Samme med Vesordringen«
,,om man kommer hinkende, kommer linkende, uden Skinnetc
forlystende Prang.« Selv i dette Øieblik overvældet denne
Tanke mig, at jeg har kunnet holde ud. Ol i Eensomheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
