- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
85

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

Efterhistoriske.) Af Efterretningerne, o: af deres indrømmede
Tilforladelighed, følger Jntet, siger Lessing, men, tilføier han,
havde han været samtidig med Miraklerne og Spaadommene,
saa vilde det have hjulpet ham-D. Vel underrettet, som Lessing
altid er, protesterer han derfor mod et halv svigefuldt Citat af
Origenes, der er blevet anført for at give hiint Beviis for Chri-
stendommens Sandhed Relies. Han protesterer ved at føie
Slutningen af Origenes’s Ord til, hvoraf sees, at O. antager,
at der endnu i hans Tid skeete Mirakler, og at han tillægger
disse Mirakler, med hvilke han altsaa er samtidig, Beviiskraft
ligesom de, om hvilke han læser.

Da Lessing har stillet sig saaledes. ligeoverfor en given
Fremstilling, faaer han ikke Leilighed til at udhæve det dialek-
tiske Problem, om Samtidigheden vilde hjælpe Noget, om den
kunde være mere end Anledning, hvad den historiske Efter-
retning ogsaa kan være. Lessing synes at antage det Modsatte;
maaskee er dog dette Skin tilveiebragt for at give sin Fægt-
ning e oonaessis mere dialektisk Tydelighed ligeoverfor en
bestemt enkelt Mand. Smulerne søgte derimod at vise, at Sam-
tidigheden hjælper slet Jntet, fordi der i al Evighed ingen lige-
frem Overgang er, hvilket jo ogsaa vilde have været en grænd-
seløs Uretfærdighed mod alle Senere, en Uretfærdighed og
Forskjel, der var meget værre end den mellem Jøder og Græker,
Omskaarne og Uomskaarne, hvilken Christendommen har hævet.

Lessing har selv samlet sit Problem i følgende Ord, hvilke
han har spatieret: zufällige Geschichtswahrheiten kon-
nen der Beweis von nothwendigen Vernunftwahr-
heiten nie werden7«). Hvad her støder, er det Prædikat:

sp) Her vil dog maaskee en Læser erindre, hvad der i Smulerne blev
fremsat om Umuligheden af at blive samtidig (umiddelbart forstaaet) med
et Paradox, samt om at Forskjellen mellem den samtidige og den senere
Discipel var et Forsvindende·

«) J Forhold til denne Sagens Stilling er det klart nok, at Smulerne
egentligen bekæmpe Lessing, forsaavidt han har etableret Samtidighedens
Fortrin, i hvis Benægtelse det egentlige dialektiske Problem ligger, og hvorved
Besvarelsen af det lessingske Problem faaer en anden Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free