- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
159

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159

maal? Ære være Lærdom, Ære være Den, som lærd kan behandle
det lærde Spørgsmaal om Udødeligheden, men Spørgsmaalet
om Udødeligheden er væsentligen ikke noget lærd Spørgsmaal,
det er et Jnderlighedens Spørgsmaal, som Subjektet ved at
blive subjektivt maa gjøre sig selv. Objektivt lader Spørgsmaalet
sig slet ikke besvare, fordi objektivt lader der sig ikke spørge om
Udødeligheden, da Udødeligheden netop er den udviklede Sub-
jektivitets Potensation og høieste Udvikling. Først ved ret at
ville blive subjektiv, kan Spørgsmaalet ret komme frem, hvor-
ledes skulde det da kunne besvares objektivt? Socialt lader Spørgs-
maalet sig slet ikke besvare, fordi det socialt ikke lader sig frem-
sætte, da kun det Subjekt, der vil blive subjektivt, kan fatte Spørgs-
maalet, og spørge rigtigt: bliver jeg eller er jeg udødelig. See,
flere Ting kan man godt slaae sig sammen om; saaledes kan
flere Familier slaae sig sammen om en Loge i Theatret, og
tre eenlige Herrer slaae sig sammen om een Ride-Hest, saa Hver
rider hver tredie Dag. Men saaledes er det ikke med Udødelig-
heden, Bevidstheden om min Udødelighed tilhører mig ganske
alene, netop i det Øieblik jeg er mig min Udødelighed bevidst
er jeg absolut subjektiv, og jeg kan ikke blive udødelig i Com-
pagnie med to andre eenlige Herrer paa Omgang. Subscribent-
samlere, der tilveiebringe en talrig Subscription af Mænder og
Koner, der føle en Trang i Almindelighed til at blive udøde-
lige, erholde heller ingen Fordele for deres Uleilighed, thi Udøde-
lighed er et Gode, som ikke lader sig tiltrodse ved en talrig Sub-
scription. Systematisk lader Udødeligheden sig heller ikke bevise.
Feilen ligger ikke i Beviserne, men i at man ikke vil forstaae,
at systematisk seet er det hele Spørgsmaal Nonsens, saa man,
istedenfor at søge yderligere Beviser, snarere maatte søge at
blive lidt subjektiv. Udødeligheden er Subjektivitetens meest
lidenskabelige Interesse, i Jnteressen ligger netop Bevisetz
naar man, systematisk ganske conseqvent, systematisk abstraherer
objektivt fra den: Gud veed, hvad saa Udødelighed er, eller
blot hvad det vil sige, at ville bevise den, eller blot hvad det
er for en fix Jdee at bryde sig videre derom. Om man syste-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free