Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
og som en Qvindes Bedaarelse, men som det Evige, der er
vundet gjennem Døden. En Saadan er en Mand, thi at en
Qvinde skummer over i den øieblikkelige Inderlighed, er ikke
uskjønt, og at hun snart glemmer den igjen, er heller ikke uskjønt,
det Ene svarer nemlig til det Andet og begge Dele til det Qvinde-
lige, og til hvad man dagligdags forstaaer ved Inderlighed.
Troet af at gaae satte jeg mig ned paa en Bænk, et undrende
Vidne til, hvorledes hiin stolte Hersker, der nu i Aartusinder
har været Dagens Helt og bliver det indtil den sidste Dag, hvor-
ledes Solen ved sin glimrende Bortgang kastede Forklarelsens
Skjær over den hele Omgivelse, medens mit Øie udover den
Muur, som omgiver Haven, skuede ind i hiint evige Sindbils
lede paa Evigheden: den uendelige Horizont· Hvad Søvn er
for Legemet, er en saadan Udhvilen for Sjelen, at den ret kan
aande ud. J samme Øieblik opdager jeg til min Forbauselse,
at de Træer, der skjulte mig for Andres Øine, havde skjult Andre
for mine; thi jeg hørte en Stemme lige ved Siden af mig. Det
har altid saaret min Blufærdighed at være Vidne til et andet
Menneskes Yttring af Følelse, saaledes som man kun hengiver
sig til den, naar man troer sig ubemærket, thi der er en Følelsens
Inderlighed, som sømmelig skjules og kun er aabenbar for Gud,
ligesom en Qvindes Skjønhed vil være skjult for Enhver og
kun aabenbar for den Elskede: derfor besluttede jeg at fjerne
mig. Men de første Ord jeg hørte fængslede stærkt, og da jeg
frygtede ved Larmen af min Bortgang at forstyrre mere end
ved stille at blive siddende, valgte jeg det Sidste, og blev nu
Vidne til en Situation, der hvor høitidelig den end var, dog
ingen Krænkelse led ved min Tilstædeværelse. Gjennem Bladene
saae jeg, at der var Tvende: en Olding med kridhvidt Haar
og et Barn, en Dreng vel paa ti Aar. De vare begge sørge-
klædte og sad ved en frisk tilkastet Grav, hvoraf da den Slut-
ning var let, at det var et nyligt Tab, der beskjæftigede dem.
Oldingens ærværdige Skikkelse blev ved Aftenskærets Forklarelse
end høitideligere, og hans Stemme, rolig og dog bevæget,
gjengav Ordet tydeligt og tydeligt i den Inderlighed, det havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
