- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
445

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

445

Som for en Existerende Tænkningens høieste Principer
kun lade sig bevise negativt, og det at ville bevise dem positivt
strax forraader, at den Bevisende, forsaavidt han dog vel er en
Existerende, er ifærd med at blive phantastisk: saaledes lader
ogsaa for en Existerende Existents-Forholdet til det absolute
Gode sig kun bestemme ved det Negative: Forholdet til en
evig Salighed ved Lidelsen, ligesom Troens Vished, der for-
holder sig til en evig Salighed, bestemmes ved Uvisheden.
Tager jeg Uvisheden bort — for at faae en endnu høiere Vished
— saa faaer jeg ikke en Troende i Ydmyghed, i Frygt og Bæven,
men en æsthetisk Frisk-Fyr, en Satans Karl, der uegentligen
sagt vil fraternisere Gud, men egentligen sagt slet ikke forholder
sig til Gud. Uvisheden er Kjendet, og Visheden Uden den
Kjendet paa at man ikke forholder sig til Gud. Saaledes er
ogsaa det, i Frieriets Øieblik at være absolut vis paa at man
er elsket, det sikkre Kjendetegn paa at man ikke er forelsket-A
Men desuagtet faaer dog Jngen en Forelsket til at troe, at det
ikke er saligt at være forelsket. Saaledes ogsaa med Troens
Usikkerhed; men trods denne faaer dog Jngen den Troende
indbildt, at det ikke skulde være saligt at troe. Men som en lille
Pige forholder sig til en Helt, saaledes forholder en Elsker sig
til en Troende, og hvorfor? Fordi Elskeren igjen forholder sig
til en Qvinde, men den Troende til Gud — og derom gjelder
absolut det latinske Ord interest intet et- inter. Af denne
Grund har ogsaa den Elskende kun relativ Ret, men den Troende
absolut Ret i Jntet at ville høre om en anden Art Vished. Thi
at elske, ja, det er skjønt, fortryllende; o, at jeg var en Digter,
der ret kunde forkynde Elskovens Priis og forklare dens Herlig-
hed, o, at jeg dog idetmindste værdigen maa sidde paa Bænken
og høre til, naar Digteren gjør det: men det er dog kun Spøg,
jeg mener ikke i foragtelig Forstand som var Elskov en flygtig
Følelse, nei, selv naar den lykkeligste Elskov finder sit varigste

k) Da Elskov ikke er det absolute Idas maa Sammenligningen for-
staaes cum grano salis, saa meget mere som Forelskelse ligger i det Æsthe-
tiskes Sphære, er den ligefremme Salighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free