Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
han veed dette med sig selv, og at han ikke med Umiddelbar·
hedens Lyst søger Adspredelsen, fordi han hellere end gjerne
vilde undvære den, saa vil dog Bekymringen vække Mistilliden
mod ham selv, om han dog ikke kunde undvære den endnu lidt
længere Men ogsaa her veed han med sig selv, at han allerede
i Søndags følte Trangen til en Adspredelse uden at give efter,
for at prøve fra hvilken Kant Tilskyndelsen kom; thi det er han
overbeviist om, at Gud ikke vil lade ham i Stikken, men hjælpe
ham til at finde det Rette, hvor Grændsen er saa vanskelig at
finde mellem hvad der er Dorskhed og hvad der er Endelighedens
Indskrænkning Men see, i samme Øieblik som han bekymret
vilde om muligt undvære Adspredelsen, for at holde ud en Dag
endnu, næsten i samme Øieblik vaagner den menneskelige Pirre-
lighed, der ret føler Braaden i saaledes at være afhængig, saa-
ledes altid at skulle forstaae, at man slet Intet formaaer. Og
denne Pirrelighed er trodsig og utaalmodig, den næsten vil
enes med Bekymringen i en betænkelig Sammensværgelse, thi
Bekymringen vilde give Afkald paa Adspredelsen af Begeistring,
men Trodsen af Stolthed. Og denne Pirrelighed er sophistiskz
den vil indbilde ham, at Guds-Forholdet forqvakles ved at
bringes i Forhold til saadanne Ubetydeligheder, og at- det kan
viser sig i sin Sandhed ved større Afgjørelser. Og denne Pirre-
lighed er stolt, thi uagtet den Religieuse mere end eengang
har sorvisset sig om, at det at hengive sig til den fornødne Ad-
spredelse var det ydmygste Udtryk for Guds-Forholdet: saa er
det altid bestikkende, at forstaae hvad man maaskee ikke i samme
Øieblik skal udøve, i Begeistringens stærke Øieblik medens Arbei-
det gaaer vel fra Haanden, bestikkende i Sammenligning med
at forstaae det, just naar det som noget ganske Enkelt skal udøves·
Dog denne Anfægtelse forsvinder igjen, thi den Religieuse tier,
og Den som tier for Gud, han lærer nok at give Kjøb, men lærer
ogsaa at dette er saligt. Havde vor Religieuse havt en snak-
som Ven ved Haanden, saa var han sagtens kommen i Dyre-
haven, thi det er da en smal Sag, naar man har Hest og Vogn
og Penge nok, og er snaksom —— men saa havde han ikke været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
