- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
519

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

519

dig, kan aldrig falde paa at vælte Skyld fra sig; thi den Uskyl-
dige har slet ikke med Bestemmelsen Skyld at gjøre Jdet derfor
En i et enkelt Tilfælde vælter Skylden fra fig, og mener sig
uden Skyld, gjør han i samme Øieblik en Concession, at han
overhovedet er En der væsentligen er skyldig, kun er han muligen
ikke skyldig i dette Enkelte. Men her er jo ikke Tale om et enkelt
Tilfælde, hvori en netop ved sin Retfærdiggjørelse sig selv væsent-
ligen som skyldig Angivende vælter Skylden fra sig, men om
en Existerendes væsentlige Forhold i Existentsen. Men det
væsentligen at ville vælte Skylden fra sig o: Skyldens Totals
Bestemmelse, for derved at blive uskyldig, er en Modsigelse,
da denne Adfærd netop er Selvangivelse. Hvis ellers om nogen
Bestemmelse, gjelder det om ,,Skyld«: den fangerz dens Dia-
lektik er saa underfundig, at Den, der retfærdiggjør sig totalt,
netop angiver sig, og Den, der retfærdiggjør sig partielt, angiver
sig totalt. Dette er dog ikke i samme Betydning som den, i hvilken
det gamle Ord siger: qui s’exouse aoouse. Ordsprogets Mening
er, at» Den, der forsvarer eller undskylder sig selv i Forhold til
Noget, kan gjøre det saaledes, at han anklager sig selv for det
Samme, saa Undskyldningen og Anklagen angaaer det Samme.
Dette er her ikke Meningen; nei, naar En virkeligen retfærdig-
gjør sig i det Enkelte, angiver han sig totalt. Enhver der ikke
lever blot comparativt vil let være opmærksom herpaa; i Handel
og Vandel er den totale Skyld netop som den der er alminde-
ligen givet efterhaanden bleven saaledes forudsat, at den er
glemt. Og dog er det denne Skyldens Totalitet, der i sidste
Jnstants gjør det muligt, at En i det Enkelte kan være skyldig
eller ikke-skyldig. Den der totalt eller væsentligen er uskyldig
kan heller ikke være skyldig i det Enkelte, men Den der totalt
er skyldig kan godt være uskyldig i det Enkelte. Altsaa ikke blot
ved at være skyldig i det Enkelte angiver han sig selv at være
væsentligen skyldig (totum est partij suis prius); men
ogsaa ved at være uskyldig i dette Enkelte (totum est partibus
sujs prius). —

Den totale Skylds Prioritet er ingen empirisk Bestem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free