Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
For Speculationen er Existentsen forsvunden, og kun den rene
Væren er; for Religieusiteten A er kun Existentsens Virkelig-
hed, og dog er det Evige bestandigt skjult af den, og skjult til-
stede. Det Paradox-Religieuse sætter Modsætningen absolut
mellem Existentsen og det Evige; thi netop det at det Evige er
i et bestemt Tids-Moment er Udtrykket for, at Existentsen er
forladt af det Eviges skjulte Jmmanents. J det Religieuse A
er det Evige ubique et nusquam, men skjult af Existentsens
Virkelighed; i det Paradosteligieuse er det Evige paa et bestemt
Sted, og dette er netop Bruddet med Jmmanentsen·
J andet Afsnit Cap. 11 blev der sagt, at det vor Tid har
glemt, hvorved Speculationens Misforstaaelse af Christendom-
men lader sig forklare, er: hvad det er at existere og hvad Inder-
lighed er. Det Religieuse er ganske rigtigt den existerende Inder-
lighed, og alt i Forhold til Fordybelsen af Bestemmelsen heri
stiger Religieusiteten, og det Paradox-Religieuse bliver det Sidste.
J Forhold til Bestemmelsen af Jndividets dialektiske Jnders
liggjgrelse rangere alle Existents-Opfattelser. Jeg skal nu, forud-
sættende hvad derom er udviklet i dette Skrift, blot recapitulere,
mindende om, at Speculationen naturligviis spiller udenfor,
da den som objektiv og abstrakt er ligegyldig mod Bestemmelsen
af det existerende Subjekt, og i det Høieste har med den rene
Menneskehed at gjøre; medens Existents-Meddelelser forstaae
noget Andet ved unum« naar det hedder imum noris omnes,
forstaaer noget Andet ved ,,Dig selv« naar det hedder »kjend
Dig selv", forstaaer derved et virkeligt Menneske, og antyder
derved at den ikke beskjæftiger sig med de anekdotmcessige Disse-
rentser mellem Peer og Povel. — Er Jndividet udialektifk i
sig, og har sin Dialektik udenfor sig: faa har vi de æsthetiske
Opfattelser. Er Jndividet dialektisk ind efter i sig selv, i Selv-
hævdelse, saaledes at altsaa den sidste Grund ikke bliver dialek-
tisk i sig, da det til Grund liggende Selv bruges til at over-
vinde og hcevde sig selv: saa har vi den ethifke Opfattelse.
Er Jndividet bestemmet dialektisk ind efter i Selvtilintetgjorelse
for Gud: saa har vi Religieusiteten A. Er Jndividet paradoxs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
