Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
komme ubodelig Skade, maa have til Borgen en consequent
og vel begrundet ethisk Livs-Anskuelse, en opoffrende Uegen-
nyttighed, en høibaaren Fornemhed, der forsager Øieblikket;
ellers bliver Medicinen uden Sammenligning uendeligt langt
farligere end Sygdommen. Det Comiske ligger netop i, at en
saadan Tid endnu vil være vittig og slaae stort paa i det Comiskez
thi dette er ganske rigtigt den sidste og meest gøglende Udflugt.
Hvad har vel en udreflekteret Tid at trodse paa i Henseende
til det Comiske? Som lidenskabsløs har den intet Følelsens
Valuta i det Erotiske, intet Begeistringens og Juderlighedens
Valuta i det Politiske og Religieuse, intet Huslighedens, Piete-
tens, Beundringens Valuta i det Daglige og Omgangs-Livet.
Men den Vittighed, der intet Valuta eier, den spotter Til-
værelsen over, selv om Hoben leer skingrende. At ville være
vittig, naar man ikke eier Juderlighedens Rigdom, er at ville
ødsle paa Luxus og undvære Livs-Fornødenhederne, er, som
Ordsproget siger, at sælge sine Buxer og kjøbe en Paryk. Men
en lidenskabsløs Tid eier intet Valuta; Alt bliver en Omsæt-
ning i Repræsentativer. Det er saadan visse Talemaader og
Betragtninger, tildeels sande og forstandige, men afsjelede,
der cursere mellem Folk; men ingen Helt, ingen Elsker, ingen
Tænker, ingen Troens Ridder, ingen Høimodig, ingen For-
tvivlet indestaaer ved primitivt at have oplevet det for Fuld-
gyldigheden. Og som man fra SeddelsPengenes Hvisken i
Omsætningen mellem Mand og Mand kan længes efter at høre
Myntens Klangfuldhed: saaledes kan man i Nutiden længes
efter lidt Primitivitet. Men hvad er mere primitivt end Vittig-
hed, mere primitivt, idetmindste mere overraskende selv end
Foraarets første Knop, og det første Grønts skøre Stengel.
Ja selv om Foraaret kom efter Aftale, det vilde dog være For-
aaret, men en Vittighed efter Aftale vilde være en Modbyde-
lighed. Sæt saa, det til Afløsning fra en opblussende Vegeistrings
Febricitet kom saa vidt, at Vittighed, hiin guddommelige Acci-
dentse — naar den kommer, hiin Tilgift paa Gudens Vink fra
det Uforklarliges gaadefulde Oprindelse, saa end ikke den Vit-
S. Kierkegaard· VllL 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
