Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
rids. Og dog vil det vel hænde Betragteren, naar han pludse-
ligen blev hensat i hiint Lands Virkelighed, hvor det har hele
fin Gyldighed med de mange, mange Mile, at han da slet ikke
kan kjende Landet igjen, eller faae noget Syn af det, eller som
Reisende hjælpe sig til Rette i det. Saaledes vil det ogsaa gaae
den Tvesindede Hans Erkjendelse har dog været et Sandse-
bedrag; hvad der ligesom lufttæt var presset sammen i Betragt-
ningens Fuldendthed, det skal nu trækkes ud i hele sin Længde,
det er nn ikke mere en Afrundethed, men er i Bevægelse Thi
Livet er som en Digter og saaledes forskjellig fra Betragteren,
der altid slutter af: Digteren river os midt ind i det. Nu staaer
den Tvesindede der med Betragtningens Tegning; Tiden, som
var udeladt i Betragtningen, begynder at gjøre sin Ret gjel-
dende. Og det forstaaer sig, den Ret har Tiden i al Evighed
ikke, at negte, at det Gode jo har alle Fordele paa sin Side, men
den har Tilladelse til at trække Tiden ud, og derved at gjøre den
i Betragtningen tilsyneladende saa ligefremme Forstaaelse noget
vanskeligere, saa Forstaaelsen just ikke saaledes bliver mindre .
ligefrem, at den blev krum og skjæv, men vel saaledes, at den
bliver mindre ligefrem — at løbe til. Jstedenfor nu at holde
Betragtningen hos sig og holde sig til Betragtningen, for da
med den, ligefrem, men Skridt for Skridt, at gjennemtrænge "
Tiden, lader den Tvesindede Tiden skille ham fra Betragtningen
Er dette ikke Tvesindethed: at være i Tiden uden nogen Be-
tragtning, uden nogen bestemt Tanke, eller rettere at være i
Tiden idelig og idelig skuffet ved at have eller have havt en Be-
tragtning! Betragtningens Øieblik havde han letsindig mis-
forstaaet som Alvor, og da saa Alvoren kom, da kastede han Be-
tragtningen fra sig, og misforstod Betragtningens Øieblik som
et Bedrag, indtil han atter blev alvorlig i et Betragtningens
Øieblik — Eller den Tvesindede tilstod maaskee sig selv, at han
havde gjort Uret, havde handlet ilde, var kommen paa en Afveiz
men da blev det ham i Overveielsen saa indlysende, saa til-
talende, at det dog er saaledes, at Straffen er som Lægemidlet,
ja aldrig, syntes det ham, havde nogen Læge saaledes gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
