Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Fader i Himlene! Hvad er dog et Menneske uden Dig!
Hvor er Alt hvad han veed, var det end det Mangfoldiges Mængde,
kun et afbrudt Stykke, hvis han ikke kjender Dig; hvor er al hans
Stræben, var den end omfattende en Verden, kun et halvgjort
Arbeide, hvis han ikke kjender Dig, Du den Ene, som er Eet og
som er Alt! Saa give Du i Forstanden Viisdom til at fatte det
Ene, i Hjertet Oprigtighed til at annamme Forstaaelsen, i
Villien Reenhed ved kun at ville Eet; saa give Du i gode Dage
Vedholdenhed til at ville Eet, i Adspredelser Samling til at ville
Eet, i Lidelser Taalmod til at ville Eet. O, Du som giver baade
at begynde og at fuldende, Du give aarle, naar Dagen gryer,
den Unge Beslutningen at ville Eet; naar Dagen helder, give
Du Oldingen en fornyet Jhukommelse af sin første Beslutning,
at det Sidste maatte være som det Første, det Første som det
Sidste, være Dens Liv, der kun har villet Eet. Ak, men det er jo
ikke saaledes; der kom jo Noget imellem, der ligger jo en Syndens
Skilsmisse imellem, der lægger sig jo daglig og Dag fra Dag
Noget derimellem: Forsinkelsen, Standsningen, Afbrydelsen,
Vildfarelsen, Fortabelsen. Saa give Du i Angeren Frimodighed
til atter at ville Eet. Vel er det en Afbrydelse fra den sædvanlige
Gjerning, vel er det en Standsning fra Arbeidet, som var det
paa en Hviledag, naar den Angrende og kun i Angeren be-
sværet Arbeidende er stille i Syndens Bekjendelse, er ene for
Dig i Selvanklagen, o, men det er jo en Afbrydelse, som søger
tilbage til sin Begyndelse, at den maatte paa ny binde mellem
det Adskilte, at den i sin Sorg maatte indhente det Forsømte,
at den i sin Bekymring maatte fuldkomme hvad der ligger
foran. O, Du som giver baade at begynde og at fuldkomme,
Du give Seier paa Nødens Dag, at hvad der ikke lykkedes den i
Ønsket Brændende, ikke den i Forsættet Besluttede, at det dog
maatte lykkes den i Angeren Bedrøvede: kun at ville Eet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
